Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Eksempler. 175 A Fig. 143. En Skrue. Eks. 4. Ved Rem og Remskiver overføres i Nutiden ofte en Bevægelse fra en Aksel til en anden Aksel i større eller mindre Afstand. En Rem »uden Ende« er spændt om de to Skiver, saa den ikke kan glide paa disse. Naar den ene Aksel drejes rundt f. Eks. af en Dampmaskine, maa den andens Skive ogsaa gaa rundt, idet dens Rand (ved Remmen) maa løbe ligesaa hurtigt som den første Skives Rand. — To Remskiver have Diametre paa 140cm- og 21cm-. Den første drives af et Sving paa 25cw- Længde og med et Tryk af 50 den sidste Aksel bærer endnu en Skive paa 60crø- i Diameter. Hvor stor en Modstand paa dennes Rand kan holde Lige- vægt? Eks. 5. Naar en Skrue drejes med Skruenøglen eller Haandsvin- get en Gang rundt, vil den aabenbart forskyde sig i Hul- skruen eller Møttriken i Skru- ens Længderetning et lille Stykke, som kaldes en Skrue- højde. Er nu Haandsvin gets Længde 7" til hver Side af Skruens Akse, udøver man et Tryk paa hver Ende (med hver Haand) paa 30 <tt>, og er Skruehøjden 710", hvor stort et Tryk udøver saa Skruen ? (Man ser bort fra Gnidningsmodstanden). Eks. 6. Haandsvinget paa en Skrue uden Ende (Fig. 116) er 9"; Tandhjulet har 60 Tænder; Valsen paa Tandhjuls- akslen er 6" i Tværmaal. Hvor mange Gange er Byrden større end Kraften? § 136. Naar et Legeme kan rulle eller glide uden Modstand ned ad et Skraaplan, vil den Kraft, som netop er tilstrækkelig til at hindre Nedglidning (altsaa holde Legemet i Ligevægt) aabenbart være mindre end selve Legemets Vægt. Denne Krafts Størrelse fandt Stevin paa følgende originale Maade, hvorpaa han ogsaa selv havde lagt adskillig Vægt, idet Titelbladet paa en af hans Bøger bærer det Billede, som er gengivet i Fig. 144.