Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
180 Galilei indfører Forsøget. fra det skæve Taarn (det ses i Baggrunden paa Fig. 148), som just fandtes i Pisa. Herfra lod han Legemer af forskellig Vægt falde og fandt, at na ar ikke deres Overflade i Forhold til deres Vægt er saa stor, at Luftens Modstand imod deres Fald bliver kendelig, falde alle Legemer lige hurtig. Har Legemet derimod en stor Overflade i Forhold til sin Vægt (Fjer, Papir o. 1.), falder det langsommere. Det samme kan siges om findelte Legemer af vægtigere Stof, f. Eks. Fil- spaaner; ti ogsaa her er Overfladen stor i Forhold til Vægten. En Blykugle, der er Vio Gange saa stor i Tværmaal som en anden Blykugle, har nemlig x/ioo saa s^or Overflade, men kun Vtooo saa stor Vægt- Dette Tusindedels Lod hindres altsaa vel 100 Gange mindre end det større Lod, men 10 Gange mere end hver Tusindedel af dette. At Bly og Fjer virkelig falde lige hurtigt i det lufttomme Rum, er senere blevet godtgjort, efter at Luftpumpen er bleven opfun- den. Man kan let gøre følgende Forsøg, der viser det samme. Hold en stor Mønt med Fladen nedad, læg et Stykke Papir paa den, som er mindre end den; lad saa Mønten falde; da kommer Papiret lige saa tidlig til Jorden som Mønten, idet dette ikke møder Luftmodstand, saafremt man passer, at Mønten falder med Fladen nedad, saa at Luften ikke kommer til at kile sig ind mel- lem Mønten og Papiret. § 140. Disse ungdommelige Forsøg af Galilei paa det skæve Taarn ere Forløbere for mange senere, hvorved Galilei ikke alene grundlagde Bevægelseslæren, men saa at sige indførte For- søget i Naturforskningen. Vel kan der ikke være Tvivl om, at en og anden tidligere ved enkelte Lejligheder har prøvet, hvor- ledes noget forholdt sig, f. Eks. Lysbrydningen (Ptolemæos) og Vejning af en Blære (Aristoteles), men systematisk at holde For- hør over Naturen (ligesom naar man i Gætteleg holder Forhør for at udfinde, hvad en eller anden har tænkt paa, skønt man kun faar Svarene Ja og Nej), er en af Galileis store Fortjenester. Siden Forsøgene paa det skæve Taarn have lignende Fremgangs- maader afgivet en mægtig Løftestang, hvormed det ene Natursam- menhæng er blevet afsløret efter det andet, og dette ikke blot paa den rene Fysiks Omraåde; men i vore Dage anstilles der mang -