Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
202 Lodure. Fig. 165. „Bilanzen“ i Urene før Pendulurets Opfindelse. befinder sig. Naar Sandet er løbet gennem Forbindelsesstilken ned i det nederste Rum, vendes Timeglasset, saa at Sandet atter kommer i det øverste Rum og igen bruger en vis Tid (et Minut, en Time) om at løbe igennem Stilken. Det Hele er i Reg- len omsluttet af et Tremmestastiv af Træ. I Middelalderen kom Sandurene stærkt i Brug endog undertiden som et Instrument til personlig daglig Brug. Der dannedes i Nürnberg et Sandurmager- laug (Gilde), og Lapsene skulle have baaret Sanduret befæstet ved Knæet. Stor Nøjagtighed kunde disse Ure naturligvis ikke yde, og dog forsøgte man endnu i Midten af det 17. Aarhundrede at bruge Sandure ombord paa Skibe til Klokkeslets- og altsaa til »Længde«-bestemmelser (§ 47). I vore Dage bruges Sandure paa Skibe til at opmaale den Tid, hvori man firer Snoren ud til »Lokkeflynderen« for at bestemme Skibets Fart. § 159. En nyere Slags Tidsmaalere ere Hjulure med Lodder. Om Akslen af et Tandhjul er viklet en Snor, hvori der hænger et Lod. Dette driver Tandhjulet rundt, saa at dette igen driver et mindre Tandhjul, der altsaa kommer til at dreje sig flere Gange randt, og paa hvis Aksel, der sidder et større Tandhjul, som atter driver et mindre flere Gange rundt o.s.v., indtil det sidste Tandhjul drives mang- foldige Gange hurtigere end det første, hvorpaa Loddet hænger. Det hurtigste Tandhjul sinkes nu imidlertid af noget, der skulde bringer den hele Mekanisme til at gaa jævnt. Hertil har man rimeligvis i tidligst Tid brugt et Vindfang, mod hvis Omdrejninger Luften gjorde Modstand; men denne Modstand er rigtignok for- skellig efter Luftens Varme og Tæthed, og ligeledes spiller Snavs i Aksellejer o. 1. en stor Rolle, saa det har ikke været nogen synderlig ensartet Gang, denne Slags Ure har haft. Saadanne Værker bruges dog endnu, hvor det ikke gælder om stor Nøjag- tighed, f. Eks. i Spilledaaser, Løbeværker i Telegrafapparater o. m. fl. Bedre blev Apparatet, da man erstattede Vindfanget med den saakaldte »Bilanz«, s s' Fig. 165. Hjulværket er ikke her