Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
202
Lodure.
Fig. 165. „Bilanzen“ i Urene før
Pendulurets Opfindelse.
befinder sig. Naar Sandet er løbet gennem Forbindelsesstilken
ned i det nederste Rum, vendes Timeglasset, saa at Sandet atter
kommer i det øverste Rum og igen bruger en vis Tid (et
Minut, en Time) om at løbe igennem Stilken. Det Hele er i Reg-
len omsluttet af et Tremmestastiv af Træ. I Middelalderen kom
Sandurene stærkt i Brug endog undertiden som et Instrument til
personlig daglig Brug. Der dannedes i Nürnberg et Sandurmager-
laug (Gilde), og Lapsene skulle have baaret Sanduret befæstet ved
Knæet. Stor Nøjagtighed kunde disse Ure naturligvis ikke yde,
og dog forsøgte man endnu i Midten af det 17. Aarhundrede at
bruge Sandure ombord paa Skibe til Klokkeslets- og altsaa til
»Længde«-bestemmelser (§ 47).
I vore Dage bruges Sandure paa
Skibe til at opmaale den Tid, hvori man
firer Snoren ud til »Lokkeflynderen« for
at bestemme Skibets Fart.
§ 159. En nyere Slags Tidsmaalere
ere Hjulure med Lodder. Om Akslen af et
Tandhjul er viklet en Snor, hvori der
hænger et Lod. Dette driver Tandhjulet
rundt, saa at dette igen driver et mindre
Tandhjul, der altsaa kommer til at dreje
sig flere Gange randt, og paa hvis Aksel,
der sidder et større Tandhjul, som atter
driver et mindre flere Gange rundt o.s.v.,
indtil det sidste Tandhjul drives mang-
foldige Gange hurtigere end det første, hvorpaa Loddet hænger.
Det hurtigste Tandhjul sinkes nu imidlertid af noget, der skulde
bringer den hele Mekanisme til at gaa jævnt. Hertil har man
rimeligvis i tidligst Tid brugt et Vindfang, mod hvis Omdrejninger
Luften gjorde Modstand; men denne Modstand er rigtignok for-
skellig efter Luftens Varme og Tæthed, og ligeledes spiller Snavs
i Aksellejer o. 1. en stor Rolle, saa det har ikke været nogen
synderlig ensartet Gang, denne Slags Ure har haft. Saadanne
Værker bruges dog endnu, hvor det ikke gælder om stor Nøjag-
tighed, f. Eks. i Spilledaaser, Løbeværker i Telegrafapparater
o. m. fl.
Bedre blev Apparatet, da man erstattede Vindfanget med
den saakaldte »Bilanz«, s s' Fig. 165. Hjulværket er ikke her