Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

242 Vandets Sidetryk. efter Behag, L og M. Snor forbunden med Cylinder I K paa et I denne er et velsluttende Stempel, som glider let og er stængerne bærer en Snor, der kan belastes Den indre Ende derimod er ved hver sin Stangen N. Paa Bunden af Karret staar en lav Treben. I ----- * fæstet paa Stangen N. Paa Cylindren IK kan man efterhaanden skrue forskellige Rør, saa at de med IK danne et tæt Kar. Paa Figuren er der fastskruet et cylindrisk Rør med samme Diameter som IK og det hele er altsaa et cylindrisk Kar; men fjernes dette Rør, og paaskrues Høret P, har man et Kar med samme Bund, men meget indsnævret højere oppe. Og anbringes Røret 2?, faar man et Kar, der er langt videre ovenfor. Forsøg med hvert af de tre saaledes efterhaanden dannede Rør vise, at det Vand, som skal heldes i Karret for ved sit Tryk paa Stemplet at holde Ligevægt mod Lodderne L og M, har samme Høide i alle tre Tilfælde og er altsaa meget forskelligt i Mængde. Dette Apparat gaar i Reglen under Navn af »Pascals Vaser«, fordi Pascal (om hvem senere) konstruerede og beskrev et lignende uden at kende Stevins Arbejde. 8 193 Stevin paaviste endvidere, at Trykket paa en lille Flade nede i Vandet er lige stort, hvorledes end Pladen vender. En lille Vanddel maa nemlig trykkes lige stærkt Ira alle Sider, naar den tænkes saa lille, at map kan se bort fra dens egen Vægt Befinder den sig f. Eks. ved Kanten mellem Bund og Side af et Kar maa den trykke lige saa stærkt mod Siden som mod Bunden. Dette kan eftervises ved Apparat S Fig. 199, som kan anbringes istedenfor Karret IKN. Paa Bunden af>S« staar en Støtte med en Tridse 0 hvorunder en Snor fra Vægtstængerne G og H gaar i vandret Retning hen til et Stempel. Dette passer tæt, men glider let i en Cylinder af samme Størrelse som I K. Det viser sig da, at Sidetrykket er det samme som Bundtrykket, forudsat at der heldes saa meget Vand i Karret, at Vandspejlets Højde over Stemplets Midte er den samme, som tidligere dets Højde over Stempelt!^ Qgsaa opad yjiVand kunne udøve et lignende Tryk. Dette kan indses paa Stevins sædvanlige Maade derved at man tænker sig Trykket paa den vandrette Plade a b (Fig. 200) i Vand lig Vægten afVandmængden a b m n. Nu maa imid- a b trykkes ligesaa stærkt nedenfra som ovenfra — ellers først nede lertid