Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

244 Vandtryk. Fig. 202. Et Menneske baaret af en lille Vandsøjle. lidelige, og tilmed af større Betydning for Vandbygningskunsten. Vi skulle se nogle af disse. § 196. Ved Hjælp af en ringe Vandmængde i lange snævre Rør frembragte han umaadelige Tryk. Anbringes et saadant Rør vandtæt opad fra en Tønde, og fyldes Tønde og Rør med Vand, vil Vandet kunne sprænge Tønden, fordi Trykket paa dens Bund er lig Vægten af en Vandcylinder med Bunden til Grundflade og Rørlængden (foruden Tønden) til Højde, og Trykket paa hver Kva- drattomme af Tøndens Side og øverste Bund er omtrent ligesaa stort som paa hver Kvadrattomme af Bunden, naar det snævre Rør er jangt i Forhold til Tøndens Højde. Fig. 202 forestiller en Læder- sæk omtrent fyldt med Vand; fra Sækken fører et snævert Rør opad. En Mand staar paa et Brædt paa Sækken og trykker med sin Vægt Vandet op i Røret. Vandet vil da ikke stige ret højt. Er nemlig Brædtets Berøringsflade med Læ- dersækken 1 og Manden vejer 155 Pund, vil Vandet kun trykkes 21l2‘ op i Røret; ti en Vandmasse paa 2^2 Kubikfod vejer 155 Pund. Dersom Manden puster ned i Røret, vil han derved kunne hæve sig selv. § 197. Vandets Sidetryk paa en større lodret Flade, f. Eks. paa en Sluse, klarede Stevin saaledes: Sidetrykket paa den lille Flade at (Fig. 203) er lig Vægten af en pladeformet Vandmasse med at som Tværsnit og ap Dybde under Vandspejlet som Højde, nemlig M N lig M P. Der findes altsaa et Tryk paa som om Vandmassen at ö1 stræbte udad med et Tryk lig Vægten af denne Vandplade. Ligeledes vil der paa a2 virke et udadgaaende Tryk lig Vægten af Vandpladen a2 b2. Saaledes bliver hele Trykket paa Fladen M N S R lig Vægten at Vandprismet P S. Dette Prismes Tyngdepunkt T ligger naturligvis i dets Midt-