Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
Ventilen.
Hvad der mest maa forundre, foruden Beskrivelsens Udførlig-
hed, er, at Ventilen af Hero fremstilles som et særligt Apparat.
Beskrivelsen danner et Afsnit for sig, uden at Ventilen nævnes
som hørende til noget bestemt Apparat, og end ikke de Apparater,
som følge nærmest efter, ere forsynede med Ventil, først længere
hen i Værket forekomme saadanne, og her nævnes saa blot
Ventilen som noget, man jo kender fra tidligere Afsnit.
Denne Eremgangsmaade kunde minde om den hos græske
Matematikere almindelige: at begynde med den simple Ting, som
dog i sig selv er en Slags Helhed, og senere komme til det af de
simple Ting sammensatte. Men i hvert Fald beviser denne Be-
skrivelse hos Hero, at han har set paa Ventilen, ikke som en Ind-
retning, der nu tilfældigvis hørte til en Brandsprøjte, men som et
almenbrugeligt Apparat, hvor man vil have Luft eller Vand trykket
ind i et Kar og holde det afspærret derinde.
Den i nyere Tid mest brugte Ventil ved Pumper o. lign, er
indrettet efter samme Grundsætning; men man kommer stundom
noget lettere til den ved at lade det faste Stykke Ä B C D være
et simpelt Stykke Jern eller Træ med Hul i, og lade Klappen E
F Gr H bestaa af en Læderlap fæstet i den ene Side, saa at Lap-
pen i naturlig Stilling lukker for Hullet, men bøjet opad, aabner
for det. Læderets Bøjning erstatter Hængslet. For at give Lappen
mere Bestemthed i dens Bevægelse og i at slutte, er der gerne
fæstet en lille Træ- eller Jernklods paa den opadvendte Side, og
undertiden ogsaa paa den nedadvendte, dog ikke større end, at
den under Lukningen kan befinde sig i Hullet, saa at der er en
fri Læderkrave til at slutte om Hullets Rand (jfr. Fig. 226 og 227).
§ 217. Derimod skulde man efter Heros Værk ikke antage,
at Begrebet »Hane« paa hans Tid havde formet sig; ti Hero be-
skriver paa flere Steder noget, som kort og godt kunde kaldes en
Hane, men han beskriver det i et Apparat paa een Maade, i et
andet paa en anden. Det er værd at lægge Mærke til, at det
kan være saa svært at gaa fra de mange særlige Indretninger, der
dog alle udrette det samme, — nemlig, at spærre og lukke op for
Vand (eller Luft) efter Behag — til en almen Opfattelse og et
alment Navn for en saadan; saa svært, at selv en græsk Matema-
tiker som Hero (og Matematikerne have ellers særlig Styrke i at
udtale det almene) ikke nævner den ved et enkelt Navn, Hanen.
I vore Dage ere vi vante til at betragte en Hane som en særskilt