Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
264 Ventilen. Hvad der mest maa forundre, foruden Beskrivelsens Udførlig- hed, er, at Ventilen af Hero fremstilles som et særligt Apparat. Beskrivelsen danner et Afsnit for sig, uden at Ventilen nævnes som hørende til noget bestemt Apparat, og end ikke de Apparater, som følge nærmest efter, ere forsynede med Ventil, først længere hen i Værket forekomme saadanne, og her nævnes saa blot Ventilen som noget, man jo kender fra tidligere Afsnit. Denne Eremgangsmaade kunde minde om den hos græske Matematikere almindelige: at begynde med den simple Ting, som dog i sig selv er en Slags Helhed, og senere komme til det af de simple Ting sammensatte. Men i hvert Fald beviser denne Be- skrivelse hos Hero, at han har set paa Ventilen, ikke som en Ind- retning, der nu tilfældigvis hørte til en Brandsprøjte, men som et almenbrugeligt Apparat, hvor man vil have Luft eller Vand trykket ind i et Kar og holde det afspærret derinde. Den i nyere Tid mest brugte Ventil ved Pumper o. lign, er indrettet efter samme Grundsætning; men man kommer stundom noget lettere til den ved at lade det faste Stykke Ä B C D være et simpelt Stykke Jern eller Træ med Hul i, og lade Klappen E F Gr H bestaa af en Læderlap fæstet i den ene Side, saa at Lap- pen i naturlig Stilling lukker for Hullet, men bøjet opad, aabner for det. Læderets Bøjning erstatter Hængslet. For at give Lappen mere Bestemthed i dens Bevægelse og i at slutte, er der gerne fæstet en lille Træ- eller Jernklods paa den opadvendte Side, og undertiden ogsaa paa den nedadvendte, dog ikke større end, at den under Lukningen kan befinde sig i Hullet, saa at der er en fri Læderkrave til at slutte om Hullets Rand (jfr. Fig. 226 og 227). § 217. Derimod skulde man efter Heros Værk ikke antage, at Begrebet »Hane« paa hans Tid havde formet sig; ti Hero be- skriver paa flere Steder noget, som kort og godt kunde kaldes en Hane, men han beskriver det i et Apparat paa een Maade, i et andet paa en anden. Det er værd at lægge Mærke til, at det kan være saa svært at gaa fra de mange særlige Indretninger, der dog alle udrette det samme, — nemlig, at spærre og lukke op for Vand (eller Luft) efter Behag — til en almen Opfattelse og et alment Navn for en saadan; saa svært, at selv en græsk Matema- tiker som Hero (og Matematikerne have ellers særlig Styrke i at udtale det almene) ikke nævner den ved et enkelt Navn, Hanen. I vore Dage ere vi vante til at betragte en Hane som en særskilt