Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Vejrmøllens Herkomst. 273 nu er kommen i Anvendelse i Egne, »hvor man ikke har natur- lige Vandløb med Fald«. Det sidste kan ogsaa siges om de Egne i Asien, Persien, livor Vejrmøllen*) rimeligvis har sin Oprin- delse. Derfra gik den til Araberne. Washington Irving skriver herom i Kalifernes Historie: »Blandt de Persere, der bleve bragte som Slaver til Medina, befandt sig en Mand ved Navn Firus, der tilhørte Magernes eller Ildtilbedernes Sekt. Da han af sin Herre fik Befaling til at afgive to Sølvstykker daglig af sin Fortjeneste, besværede han sig til Omar over denne Udpresning. Kaliffen udspurgte ham om hans Forhold, hørte, at han var Tømmermand og dygtig til at bygge Vejrmøller, og svarede derfor, at en Mand, Fig. 231. Kornmaling i det gamle Rom. som udmærkede sig i et saadant Haandværk, helt godt kunde be- tale 2 Sølvstykker. — Forbitret over denne Dom myrdede Firus Kalifen to Dage efter i Moskeen. Dette skete i det 23. Aar efter Hedschra eller 644 e. Kr.« Paa Korstogene gjorde Europæerne Bekendtskab med Vejr- møllen; og man ved med Sikkerhed, at den i 1105 var kendt i *) Vi foretrække det ældre danske Ord Vejrmølle for Vindmølle, som i de senere Aar er kommen mere i Brug. Da Vejr tidligere betød Luft og bruges saaledes endnu (f. Eks. holde Vejret, tabe Vejret, se i Vejret o. s. v.), er Vejrmølle fuldstændig svarende til Vandmølle. Til Vindmølle vilde svare Aamølle eller Bækmølle, Or„d, som vi dog ikke bruge. Historisk Fysik. I. 18