Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Guerickes Vandbarometer. 301 formaa, hvorved Stemplet løftes et Stykke; men de kunne ikke helt overvinde Luftens Tryk. Derefter aabner Manden Hanen til den tomme Kugle. Nogen Luft gaar nu fra Cylinderen ind i denne, og de 50 Mand kunne ikke mere holde Stemplet saa højt som før, men maa give noget efter. § 249. Først ved nævnte Rigsdag hørte 0. v. Guericke om Torricellis og Pascals Opdagelser, men han havde allerede den Gang gjort disse paa egen Haand og paa andre Maader (Fig. 253). Han havde f. Eks. lavet følgende Indretning. Flere Rør forbindes tæt med hinanden til et 19 Magdeburgeralen langt Rør. Forbedre Tætning er der en Krave med Vand om hver Sammenføjning. Køret anbringes op ad et højt Hus med nederste Ende i et Vand- kar. Øverste Ende er lukket, men det har dog et Siderør med Hane. Dette sættes i Forbindelse med den lufttomme Kugle, Ha- nen aabnes, og Luften suges saaledes ud af Børet. Vandet stiger op i det, og naar det er naaet saa højt, som man ved Udsugning kan bringe det, lukkes Hanen. En lille Mand paa et Stykke Kork er løftet af Vandsøjlen, og Manden peger paa Mærkerne paa Røret. O. v. Guericke iagttog, at Søjlen med Manden steg og dalede med Vejrforandringer og han kaldte det derfor »det altid levende« (sem- per vivum) eller populært »Vejrmanden« (Wettermännchen). § 250. Det var ogsaa paa egen Haand blevet ham klart, at Fænomenet hidrørte fra Luftens Vægt, og han foretog da ogsaa en Vejning af en hul Kugle, dels udpumpet, dels med Luft i og dels med Vand i; men noget bestemt Tal for Luftens Vægt bekymrede .han sig ikke om at finde; ti, sagde han, Luften vejer ikke altid lige meget. Han nøjedes da med at indrette et Apparat, .som ses i Forgrunden paa Fig. 253, og som viste, at Luftens Vægt er foranderlig. En stor, hul, lufttom Kugle paa den ene Ende af en Vægtstang holdes i Ligevægt af en Vægt af mindre Omfang paa den anden. Dersom de to Kuglers metalliske Stof vejer nøjagtigt lige meget, vil der ikke være Ligevægt, fordi den store tortrænger en større Mængde Luft, og der altsaa virker en større Opdrift paa denne end paa den lille. Men Opdriften viser sig tillige at være forskellig fra Tid til anden, hvad der beviser, at den tortrængte Luft ikke altid vejer lige meget. Det kan forøvrigt bemærkes, at Guericke selvfølgelig ikke havde behøvet at lade den store Kugle være lufttom for at vise Forskel i Luftens Opdrift til forskellige Tider.