Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Guerickes Vandbarometer.
301
formaa, hvorved Stemplet løftes et Stykke; men de kunne ikke
helt overvinde Luftens Tryk. Derefter aabner Manden Hanen til
den tomme Kugle. Nogen Luft gaar nu fra Cylinderen ind i denne,
og de 50 Mand kunne ikke mere holde Stemplet saa højt som før,
men maa give noget efter.
§ 249. Først ved nævnte Rigsdag hørte 0. v. Guericke om
Torricellis og Pascals Opdagelser, men han havde allerede den
Gang gjort disse paa egen Haand og paa andre Maader (Fig. 253).
Han havde f. Eks. lavet følgende Indretning. Flere Rør forbindes
tæt med hinanden til et 19 Magdeburgeralen langt Rør. Forbedre
Tætning er der en Krave med Vand om hver Sammenføjning.
Køret anbringes op ad et højt Hus med nederste Ende i et Vand-
kar. Øverste Ende er lukket, men det har dog et Siderør med
Hane. Dette sættes i Forbindelse med den lufttomme Kugle, Ha-
nen aabnes, og Luften suges saaledes ud af Børet. Vandet stiger
op i det, og naar det er naaet saa højt, som man ved Udsugning
kan bringe det, lukkes Hanen. En lille Mand paa et Stykke Kork
er løftet af Vandsøjlen, og Manden peger paa Mærkerne paa Røret.
O. v. Guericke iagttog, at Søjlen med Manden steg og dalede med
Vejrforandringer og han kaldte det derfor »det altid levende« (sem-
per vivum) eller populært »Vejrmanden« (Wettermännchen).
§ 250. Det var ogsaa paa egen Haand blevet ham klart, at
Fænomenet hidrørte fra Luftens Vægt, og han foretog da ogsaa en
Vejning af en hul Kugle, dels udpumpet, dels med Luft i og dels
med Vand i; men noget bestemt Tal for Luftens Vægt bekymrede
.han sig ikke om at finde; ti, sagde han, Luften vejer ikke altid
lige meget. Han nøjedes da med at indrette et Apparat, .som ses
i Forgrunden paa Fig. 253, og som viste, at Luftens Vægt er
foranderlig. En stor, hul, lufttom Kugle paa den ene Ende af en
Vægtstang holdes i Ligevægt af en Vægt af mindre Omfang paa
den anden. Dersom de to Kuglers metalliske Stof vejer nøjagtigt
lige meget, vil der ikke være Ligevægt, fordi den store tortrænger
en større Mængde Luft, og der altsaa virker en større Opdrift paa
denne end paa den lille. Men Opdriften viser sig tillige at være
forskellig fra Tid til anden, hvad der beviser, at den tortrængte
Luft ikke altid vejer lige meget.
Det kan forøvrigt bemærkes, at Guericke selvfølgelig ikke
havde behøvet at lade den store Kugle være lufttom for at vise
Forskel i Luftens Opdrift til forskellige Tider.