Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
306
Tvivl om Lufttrykket.
(Fig. 255) saaledes, at det ene Stempel trækkes op samtidig med,
at det andet trykkes ned. Derved gaar Arbejdet hurtigere; og idet
begge Stemplerne drives af samme Mekanisme (et Drev med to
Tandstænger er indført af Boyles lidt yngre Landsmand Hawksbee),
vil det Tryk, som Lufthavet udøver paa det nedadgaaende Stempel
komme Arbejdet tilgode som Modvægt imod det Lufttryk, man maa
overvinde paa det opadgaaende Stempel.
Robert Boyle udførte Undersøgelser af lignende Fænomener
i det tomme som 0. v. Guericke og synes at have udført dem
mere nøjagtig. Nogle andre, han ogsaa foretog sig, f. Eks. m. H. t.
Varmen ville vi komme til paa sit Sted.
§ 256. Hvor svært det maa have været at komme fra den
gamle Opfattelse, at det tomme Rum med stor Kraft stræbte at
trække sig sammen, over til den Erkendelse, at det er et udven-
digt Tryk (Lufthavet), der driver Kviksølvet op i Barometret, holder
de magdeburgske Halvkugler sammen osv., kan sluttes deraf, at
der gaves lærde Folk, der endnu ikke følte sig overbeviste ved
Torricellis, Pascals, Guerickes og Boyles Forsøg. Saaledes Pro-
fessor i Lüttich Franciscus Linus (1595—1675). Han indvendte,
at naar han i et Barometer lukkede den lille Aabning forneden
(Fig. 241), hvorigennem Lufthavet skulde virke, vedblev dog Kvik-
sølvet at være løftet op i det lange Rør. Hertil blev svaret, at i
det Øjeblik, da Tillukningen fandt Sted, var der i det nederste lille
Rum nogen Luft tilstede, og nu er det denne, der holder Kviksølvet
oppe i det andet Rør. Linus tog et Glasrør, aabent i begge Ender,
holdt en Finger for nederste Aabning, fyldte det med Kviksølv,
holdt tillige en Finger for øverste Ende, satte den ene Ende ned
i en Skaal med Kviksølv og borttog den der værende Finger. Han
har da et Barometer, men lukket foroven med en Finger, og samme
Finger, mente Linus, faar at føle det tomme Rums sugende Kraft;
ti dens Hud drages ned i Røret. Der er, sagde Linus, usynlige
»Traade« i det tomme Rum. som trække dettes Vægge sammen,
usynlige Traade mellem Kviksølvet og Fingerhuden. — Og det hjalp
ikke, at Pascal havde gjort samme Iagttagelse og givet en fyldest-
gørende Forklaring, nemlig, at hele vort Legeme er gennemtrængt
af Luft (§ 243).
§ 257. Da tog Boyle fat paa en indgaaende Undersøgelse af
det, som kunde synes mest tvivlsomt: om en ringe Mængde af-
spærret Luft i det lukkede Barometer virkelig formaar at holde