Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Anvendelser af Luftpumpen. 315 Udboringen af Jærnbanetunneller. Til at drive Boret er Maskin- drift nemlig nødvendig, og denne kan ikke inde i en lang Tunnel leveres af en Dampmaskine, som vilde gøre Tilværelsen uudholdelig for Arbejderne. Den kan derimod leveres af en Maskine, der drives af sammentrykket Luft, som ledes ind i Tunnellen gennem et langt Jærnrør; ti Spildeluften fra denne Maskine egner sig ligefrem til Fornyelse af Tunnellens Luft. Luftens Sammentrykning i Kedler udenfor Tunnellen besørges af Fortætningspumper, der gerne drives af Vandkraft, hvor en saadan haves til Raadighed i Nærheden. Paa en noget lignende Maade har man i den nyeste Tid begyndt at forsyne store Byer med Drivkraft, som har det Fortrin fremfor Dampmaskinen, at Luften ikke fordærves — snarere for- friskes —, og som dog er forholdsvis billig. Ved Udkanten af Byen blive store Luftpumper drevne af Dampmaskiner. Luften trykkes derved ind i store Kedler og gennem Rør ind i Byen, hvor hver Forbruger har en lille Luftmaskine, der drives af den sammentrykkede Luft. Foruden ved Renligheden og ved smaa Fordringer til Pladsen udmærker dette System sig ved, at hine store Dampmaskiner kunne arbejde mere økonomisk end mange smaa, og at Forbrugeren ikke spilder Drivkraft, naar han ikke arbejder. Endnu tidligere, ja lige fra Aarhundredets Begyndelse har der udviklet sig en ejendommelig og hurtig Postforbindelse i nogle Storstæder. Gennem lange Jærnrør pustes en Slags Prop med Kapsel og Indhold af Breve fra Station til Station, hvor en Lem paa Røret aabnes og Posten ekspederes. Befordringen sker dels ved, at der gøres lufttomt foran det lille Køretøj, og Atmosfæren trykker da bag paa, dels ved, at man sender et Pust af fortættet Luft ind i Røret efter Køretøjet. Denne Befordringsmaade har ogsaa paa enkelte Steder været brugt for Personer, siddende i en ikke særdeles rummelig, cylindrisk bygget Jærnbanevogn, som nogenlunde udfylder det store Rør (Fig. 260); men denne sidste Slags Befordringsmidler maa dog snarere betragtes som Kuriosi- teter end som egentlig praktiske. § 267. Mere Betydning har Luftfortætningen faaet overfor Dykkerklokken. Hero gjorde (§ 209) opmærksom paa, at naar man sænker et Kar med opadvendt Bund ned i Vand, viser dets indre sig tørt, efterat det er taget op igen: Luften i Karret har hindret Vandet i