Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
318
Dykkerklokken.
brugte ved Udgravningen af Havbunden, da Knippelsbro blev om-
bygget i 1868. Det hele er en stor Jærnkasse, aaben forneden,
og hvori Luft trykkes ind gennem et Rør ved Hjælp af en Damp-
maskine. Luften driver Vandet lige ned til Randen af Klokken,
og idet Pumpningen yderligere fortsættes, bobler der Luft neden
om Randen op gennem Vandet. Naar man vil ned i Klokken,
gaar man først gennem en Lem a ned i Forværelset A. Lemmen
lukkes tæt, og man aabner en Hane ind til den stærkt sammen-
trykkede Luft i B. Luften strømmer da ind i A. saa at dette
Rum efterhaanden faar samme Tryk som B. Man kan nu aabne
en Lem b og stige ned i den store Klokke. Paa lignende Maade
kommer man ud eller bringer man Jord ud, som er udgravet af
Grunden. Efter at være kommen op i A lukkes Lemmen, eller
efter at have modtaget Jorden gennem Sidelemmen c eller cZ, luk-
ker man denne, en Hane ud til det fri aabnes, Luft fra Forværelset
strømmer ud, og naar Trykket her er bleven lig det udenfor, kan
Lemmen a aabnes. Bortset fra den noget omstændelige Nedstig-
ning og Opstigning kan man udføre Arbejdet paa Havbunden om-
trent lige saa let som et Arbejde paa det tørre.
Den personlige Dykkerdragt (Fig. 262) bestaar væsentlig i
følgende. En Guttaperkapose er formet omtrent som et Menneske.
Den har en stor Aabning foroven, hvorigennem Ben, Ktop og
Arme glide ned i Posen. Buksebenene ere helt lukkede forneden,
saa Fødderne komme ikke ud. Derimod have Ærmerne et Hul
for Hænderne. For at Vandet ikke skal komme denne Vej ind,
maa Ærmelinningen slutte stramt om Haandleddet, hvilket yder-
ligere sikres ved en Guttaperkaring som Armbaand. Posen snø-
res sammen om Halsen, dog ikke her lufttæt, da Kraven kommer
til at befinde sig i den Metalhjelm, man nu tager over Hovedet.
Hjelmen udbreder sig henad Skuldrene og den øverste Del af Bryst
og Ryg. Foran i Hjelmen er en eller to Glasruder, bagtil en
Gummislange med stærke Vægge, hvorigennem man fra oven
(Skibsdækket) stadig pumper frisk Luft ned i Hjelmen. Den for-
brugte Luft bobler neden ud af Hjelmen. — Da Vandets Opdrift
vil berøve Dykkeren hele hans Vægt, vilde han ikke staa synderlig
fast paa Bunden, dersom han ikke blev belastet med anden Vægt.
En saadan anbringes derfor i Form af Blysaaler under Fødderne
og en Blyplade paa Bryst og Ryg.
I denne Paaklædning kan Dykkeren — der gerne er en