Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Cassini’erne. 337 havde udgivet nogle Tabeller over Jupitermaanerne. Picard, der var bleven opmærksom paa de sidste, trængte ind paa Minister Colbert for at faa Cassini til Paris. Indbydelsen blev sendt; men kun nølende tog Cassini imod den, kom i 1669 og blev Medlem af Akademiet og kongelig Astronom. Han udfoldede nu i de følgende 41 Aar en stor Virksomhed ved Observatoriet, opdagede bl. a. 4 Maaner til Saturn*) og offent- liggjorde ikke mindre end 176 Afhandlinger i Akademiets Skrifter. Han blev Stamfader til en Række Videnskabsmænd, der baade bleve Medlemmer af Akademiet og arvede Direktørpladsen ved Observatoriet efter hverandre, og som have været en Pryd for Videnskaben. De opnaaede alle en høj Alder. De ere: Giovanni Domenico Cassini, 1625—1712. Jaques Cassini, 1677—1756, ogsaa Medlem af Akademiet og Direktør for Observatoriet. César Franpois Cassini, 1714—1784, Do. Do. Jaques Dominique Cassini, 1748—1845, Do. Do. Alexandre Henri Gabriel Cassini, 1781—1832, Botaniker, sidste Led i Slægten. § 283. Endnu en Videnskabsmand blev af Picard bragt til Paris, nemlig vor Landsmand Ole Rømer. For bedre at kunne udnytte Tyge Brahes Iagttagelser, som vedbleve at være uskatterlige i de følgende Aarhundreder, hvor man dog havde faaet Kikkerten til Hjælp, kom i 1671 en fransk Ekspedition med Picard som Leder til Kjøbenhavn i den Hensigt at foretage en nøjagtig Udmaaling af Uranieborgs Meridian. Picard var den rette Mand til et saadant Foretagende. Øvet fra den nylig lykkelig udførte Gradmaaling (§ 271) med det forbedrede Traad- korssigte, og i Besiddelse af det nylig opfundne Pendulur, havde Picard udmærkede Forudsætninger for at kunne foretage en Sted- bestemmelse saa fint, at. Værdien af Tyge Brahes Observationer derved maatte forhøjes. Da Picard henvendte sig til Myndighederne i Kjøbenhavn i Anledning af sit Forehavende, anbefalede man ham den unge Ole Rømer som Medhjælper ved Gradmaalingen. *) Af Saturns 8 Maaner er Nr. 6 opdaget (1655) af Huyghens (§ 161), Nr. 8 (1671), Nr. 5 (1672), Nr. 3 og 4 (1684) af Cassini, Nr. 1 og 2 (1789) af Herschel og Nr. 7 (1848) af Bond, Historisk Fysik. I. ^2