Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

446 Lydens Brydning. Eig. 328. Lydbølger brydes ved [at passere Kulsyre. Menneskes Tale bliver behandlet paa samme Maade, vil Øret modtage den ene Del al Talen gieden over i den anden, hvorved Talen bliver uforstaalig. Dette kaldes Genklang; og saadanne Lokaler egne sig kun daarlig til Tale, men derimod nok til høj- tidelig Musik, hvor det ikke skader, at der er en Eftervirkning af den ene Tone, naar den anden begynder. § 352. En Lydbølge der trænger ind i et andet Stof, for- andrer ogsaa ofte Form. Lad a’ob' o" (Fig. 328) være en Hinde af Kollodium fyldt med Kulsyre. En Lydbølge ab træffer den; men da Lydbølgen ikke gaar saa hur- tigt i Kulsyre som i atmosfærisk Luft (§ 346), vil dens midterste Del kun være naaet frem til o’, medens dens Fløje ere naaede til a' og b\ og til o” medens Fløjene ere naaede til a” og Den retliniede Bølge a b er saaledes bleven omformet til a" o” b”, som ved fortsat Bevægelse samles i p. hvor Virkningen bliver stærk. Man ser saaledes at Lyden for- plantes i ensartet Stof, ved Tilbage- kastning og ved Overgang til andet Stof efter ganske lignende Lyset — retliniet, spejlende (jfr. §§ 75, 85, 94). § 353. Efterat Newton havde gjort matematisk Bølgers Forplantning, saavel Forhøjningsbølger paa en som Fortætningsbølger, der fremkalde Lydfornemmelse, og det hermed er klaret, at det er Tryk og Bevægelser, der overføres fra Smaadel til Smaadel, er det let at indse, hvorledes det maa gaa, naar en eller anden Smaadel skal modtage Tryk og udføre Be- vægelse fra to eller flere eksisterende Bølgefænomener. Stevin havde nemlig paavist (§ 175), hvorledes to Kræfter (Tryk), der virke paa samme Smaadel, sættes sammen, og Galilei (§ 147), hvorledes en Smaadel, der paa en Gang skal underkastes to Bevægelser, kommer til at bevæge sig. Man kan deraf simpelt- hen slutte, at en Smaadel, der bliver paavirket af to eller flere Bølgesystemer paa en Gang, vil i et givet Øjeblik Love som eller brudt Rede for Vandflade