Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Lyset faar ny Egenskaber ved at gaa gennem Kalkspath. 529 Skærm hvorimod (som er den ejendommelig brudte Straale) faar Lov at passere videre gennem en Spalte i og træffer nu en anden Kalkspathplade B. Denne vil i Almindelighed spalte i to Straaler 83 og som af Linsen L samles i F og T2 paa Skærmen M2. Drejes B rundt, vil man imidlertid se, at naar dens Hovedsnit falder i samme Plan som Aa Hovedsnit saa brydes ikke dobbelt i B; og danne de to Hovedsnit 45° med hinanden blive F og T\ lige lysstærke. Drejes B, saa de to Hovedsnit komme vinkelret paa hinanden, brydes ikke dobbelt. Havde man med Skærmen FL tilbageholdt men ladet S2 (som er den almindelig brudte Straale) passere, vilde Kalk- Fig. 392. Lyset faar ny Egenskaber ved at gaa gennem Kalkspath. spathpladen B have virket paa tilsvarende Maade. I dette Tilfælde vil der ingen Dobbeltbrydning finde Sted i B, naar B3 og ^4S Hoved- snit ligge i samme Plan, og danne Hovedsnittene 90 0 med hin- anden vil ej heller brydes dobbelt. I Mellemstillingerne bliver der som før to Billeder, og disse ere ogsaa her ulige lys- stærke. undtagen naar Hovedsnittene danne en Vinkel paa 45 °. § 415. Newton, som kendte disse Forhold, havde sagt, at Lyset ved at gaa gennem Kalkspathen faar ulige Egenskaber i forskellige Retninger. Malus tog denne Forklaring op og kaldte Lysstraaler, som ere gaaede gennem Kalkspath, polariserede. Den almindelig brudte Straale er polariseret saadan, at den gaar ejendommelig brudt igennem en anden Kalkspathplade, hvis Hoved- snit staar vinkelret paa den første Plades Hovedsnit. Den ejendommelig brudte Straale er derimod polariseret saaledes, at Historisk Fysik I. ^4