Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Polariseret Lys. 531 Malus anstillede en Række meget interessante Forsøg med polariseret Lys. A er et Spejl, som tilbagekaster Straalen $ (Fig. 393). Sn der altsaa er polariseret, lod han falde paa Spejlet B. som var parallelt med J., og han saa, at blev tilbagekastet som S2. Ved hosstaaende Apparat (Fig. 394) indrettede han det saa, at de to Spejle kunde drejes i forskellige Stillinger til hinanden, og fandt, at naar Indfaldsplanerne stod vinkelret paa hin- anden, kastede det andet Spejl intet af Lyset tilbage. Danne de to Indfaldsplaner en Vinkel mindre end 90 0 bliver Lysstraalen delvis tilbagekastet (o: den taber en betydelig Del af sin Lysstyrke ved Spejlingen). Ved Spejling, faar Lysstraalen altsaa særlige Egen- skaber i Retning af Indfaldsplanet. — Til disse Spejlingsforsøg kunne Metalspejle ikke bruges, bedst ere ubelagte Glasspejle. Dernæst lod Malus Lys, som var gaaet igennem en Kalkspathplade, træffe et Spejl. Stod da Pladens Hovedsnit vinkelret paa Spejlfladen, saa blev den almindelig brudte Straale tilbagekastet, medens den ejendommelig brudte Straale slet ikke blev tilbagekastet. Og omvendt: var Pladens Hovedsnit parallel med Spejlfladen blev den ejendommelig brudte Straale tilbage- kastet, men den almindelig brudte ikke. Af disse Forsøg føres man aabenbart naturlig til den Ud- tryksmaade: at den almindelig brudte og den ejendom- melig brudte Straale ere polariserede vinkelret paa hinanden. Senere paaviste Malus, at ved almindelig Brydning f. Eks. i Glas, polariseres den brudte Straale ogsaa, og den polariseres vinkelret paa den tilbagekastede Straale. Alt- saa: træffer Lysstraalen S en Glasplade, vil den dels tilbagekastes i T (Fig. 395) dels brydes ind i Glasset i B. Baade T og B ere polariserede. Men de forholde sig m. H. t. deres Polarisation 34*