Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

544 Fraunhofer søger faste Punkter i Spektret. lod sig udføre. Han søgte derfor at finde Lyskilder, som kun udsendte én Slags Farvestraaler, altsaa monokromt Lys. For dette vilde Spektret jo bestaa af en enkelt lys Linie. Fik han da f. Eks. et gult Lys og et blaat Lys, kunde han ved Forsøg afgøre, hvor stor Brydningen var for disse Farvestraaler i for- skellige Glassorter. — Han fandt imidlertid ikke saadanne Lyskilder, g derimod opdagede han, at i Olie- og i s. / - ' - ~sssa Spiritusflammen var der altid en tydelig Fig. 405. Fraunhofers Undersøgelse af Spektret. udhævet, stærk lysende gul Linie paa samme Sted i Spektret. I den gule Linie havde han nu et fast Holdepunkt. Men han trængte til flere for at kunne bestemme Spredningens Størrelse og fortsatte derfor sine Undersøgelser, blandt andet studerede han omhyggelig Sollyset. Han benyttede Forstørrelses- glasset ved sine Forsøg og naaede der- ved til Resultater, som tidligere Forskere aldeles ikke havde Udsigt til at kunne naa. Fraunhofer indrettede sig paa følgende Maade. Sollyset trængte ind i et mørkt Væ- relse gennem en snæver Spalte $ og blev brudt i Prismet P. Umiddelbart bag dette stillede han en Kikkert K, som optog det brudte Lys, og Objek- tivet dannede et rent Spektrum i Kik- kertens Synsfelt. Det rene Spektrum betragtede han da gennem Okularet, der jo virker som Forstørrelsesglas. (Kikkerten skal være indstillet saaledes, at man ved at rette den direkte paa Spalten ser denne skarp og tydelig. Naar nu det brudte Lys kommer ind i Kikkerten, vilde man, hvis alle Straalerne havde samme Brydningsforhold, kun se et linieformet Billede af Spalten. Men i Sollyset findes Straaler af ulige Brydbarhed, og hver Farvestraale giver sit Billede. Der dannes altsaa et rent Spektrum).