Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour

År: 1896

Serie: Historisk Fysik bind I

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

Sider: 569

UDK: TB 53(09) La Cour

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 596 Forrige Næste
Forbedrede Spektroskoper. 557 Farve efter sit Brydningsforhold, og Spektret iagttages i Kikkerten C, som gav et 8 Gange forstørret Billede. Professor Stein heil i München angav en Form for Spek- troskopet, som den Dag i Dag er almindelig, og som ses paa Fig. 412. Her er Hulprismet erstattet af et massivt Glasprisme, og foruden Kollimator og Kikkert findes paa Steinheils Spektroskop et tredje Rør, som paa Figuren vender fremad. Dette Rør er lukket med en inddelt Glasplade, som belyses af en Flamme, og i Rørets modsatte Ende er der anbragt en Samlelinse, som gør Lysstraalerne fra Maalestokkens Inddelinger paa Glaspladen paral- lele. Lysstraalerne træffe derpaa Prismefladen, og de kastes af denne ind i Kikkerten, i hvis Synsfelt Maalestokken altsaa ses. Man indretter det saaledes, at Maalestokkens Billede falder over eller under Spektret. Afstanden mellem Linier i dette kan nu udmaales ved Hjælp af Maalestokken. — ogsaa paa en anden Maade. Det var af stor Betydning at kunne sammenligne Spektre fra to for- skellige Lyskilder for at afgøre Spektralliniernes indbyrdes Belig- genhed. Man kan samtidig faa to Spektre at se i Spektrosko- pet, naar Kollimatorspalten i sin halve Længde dækkes af et lille ligesidet Glasprisme, Spalten, vil Prismet Men Spektroskopet forbedredes Fig. 413. Spalte med Prisme. Stilles en Flamme ret ud for a b Fig. 413. a b tilbagekaste de Straaler, som falde paa dets Flader, hvorimod de Straaler, som træffe den ubedækkede Del af Spalten, ville gaa gennem Kollimatoren og danne et Spektrum i Kikkerten. Stiller man derimod en Flamme L noget til Siden for Spalten, saaledes som det er vist paa Fig. 414, ville Straalerne, som falde paa Prismefladen df. gaa ind i Pris- met, lide en fuldstændig Tilbagekastning fra Fladen cd og kastes ind gennem den bag Prismet liggende Del af Spalten s. Fra L ville derimod ingen Lysstraaler kunne trænge ind ad den ubedækkede Del af Spalten. — Ere nu de to Flammer, den ret ud for og den til Siden for Spalten, forskellige Lyskilder, ser Fig. 414. Spalte med Prisme.