Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning
Forfatter: Jacob Appel, Poul La Cour
År: 1896
Serie: Historisk Fysik bind I
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
Sider: 569
UDK: TB 53(09) La Cour
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forbedrede Spektroskoper.
557
Farve efter sit Brydningsforhold, og Spektret iagttages i Kikkerten
C, som gav et 8 Gange forstørret Billede.
Professor Stein heil i München angav en Form for Spek-
troskopet, som den Dag i Dag er almindelig, og som ses paa Fig.
412. Her er Hulprismet erstattet af et massivt Glasprisme, og
foruden Kollimator og Kikkert findes paa Steinheils Spektroskop
et tredje Rør, som paa Figuren vender fremad. Dette Rør er
lukket med en inddelt Glasplade, som belyses af en Flamme, og
i Rørets modsatte Ende er der anbragt en Samlelinse, som gør
Lysstraalerne fra Maalestokkens Inddelinger paa Glaspladen paral-
lele. Lysstraalerne træffe derpaa Prismefladen, og de kastes af
denne ind i Kikkerten, i hvis Synsfelt Maalestokken altsaa ses. Man
indretter det saaledes, at Maalestokkens Billede falder over eller
under Spektret. Afstanden mellem Linier i dette kan nu udmaales
ved Hjælp af Maalestokken. —
ogsaa paa en anden Maade. Det
var af stor Betydning at kunne
sammenligne Spektre fra to for-
skellige Lyskilder for at afgøre
Spektralliniernes indbyrdes Belig-
genhed. Man kan samtidig faa
to Spektre at se i Spektrosko-
pet, naar Kollimatorspalten i sin
halve Længde dækkes af et lille
ligesidet Glasprisme,
Spalten, vil Prismet
Men Spektroskopet forbedredes
Fig. 413. Spalte med Prisme.
Stilles en Flamme ret ud for
a b Fig. 413.
a b tilbagekaste de Straaler, som falde paa
dets Flader, hvorimod de Straaler, som træffe
den ubedækkede Del af Spalten, ville gaa
gennem Kollimatoren og danne et Spektrum
i Kikkerten. Stiller man derimod en Flamme
L noget til Siden for Spalten, saaledes som
det er vist paa Fig. 414, ville Straalerne, som
falde paa Prismefladen df. gaa ind i Pris-
met, lide en fuldstændig Tilbagekastning fra
Fladen cd og kastes ind gennem den bag
Prismet liggende Del af Spalten s. Fra L
ville derimod ingen Lysstraaler kunne trænge
ind ad den ubedækkede Del af Spalten. — Ere nu de to Flammer,
den ret ud for og den til Siden for Spalten, forskellige Lyskilder, ser
Fig. 414. Spalte med Prisme.