Historisk Fysik
I den ældre Naturforskning

Det kopernikanske System. 69 der endog indeholder saadanne Enkeltheder som Tabeller til Hjælp ved Beregninger; men ved alle sine Betragtninger og Forklaringer fremsætter og fastholder han, at Solen staar stille, og at Jorden gaar rundt i en Kreds omkring den i Løbet af et Aar, idet den i Løbet af en Dag drejer sig om sin Akse, der er skraa mod Jord- banen, men stadig parallel med sig selv, dog saaledes at den i Aartusinder forandrer Retning (Præcessionen). Alt dette er ikke nyt (jfr. §§ 29 og 30). Kopernikus kan have fundet det ved Studiet af de gamle Grækere; men den ny Fremdragelse af dette er lige fortjenstfuld, da det forlængst var gaaet ad Glemme; og det er et smukt Vidnesbyrd om, at Kopernikus havde lagt det rette historiske Studium til Grund for sine egne Arbejder, at han som Fortsættelse heraf tilføjer, hvad ingen havde fremdraget tilforn, at ogsaa Planeterne gaa lige- som Jorden i en Kreds om Solen. Kopernikus er den første, der gør Jorden og Planeterne til Søskende, Børn af Solen, og efter deres Afstand fra denne anviser dem følgende Orden: Fig. 43. Det kopernikanske System, hvori en Kometbane (den aflange) er afsat. Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn. Og jo længere en af disse Planeter er borte fra Solen, des lang- sommere gaar den. Herved falder Forklaringen af Planeternes sløjfeagtige Be- vægelser paa Himlen helt simpel. I Fig. 44 forestille de to Kredse, Jordbanen og Marsbanen. Jorden og Mars ere samtidig paa de med 1 og 1’ betegnede Steder i deres Baner, ligeledes samtidig (f. Eks. en Maaned senere) i 2 og 2’, senere i 3 og 3’ o.s.v. Man ser altsaa Mars først i Retning 1” iblandt Stjernerne, saa i Retningen 2”, saa i 3’’, altsaa fremadskreden, saa i Retningen 4”, 5”, der betegner Tilbagegang, og endelig 6”, 7”, der atter