Vulkaner Og Jordskjælv paa Island

124 8. Jordskjcelv Paa Jsland. Rystelserne fortsattes dog endnu næsten i 3 Uger, og enkelte Stpd vare temmelig stærke, skjpnt de ikke i deres Virkninger kunde sammenlignes med de andre. Nogle af dem havde dog en betydelig Indflydelse paa Jordbunden, især Jordskjælvet den 10. September, der fremkaldte be- tydelige Forandringer ved de varme Kilder. Springkilderne omkring den store, berpmte Geysir, forandredes den Gang ikke saa lidt; den bekjendte Strokkur, der altid indeholder kogende Vand, var nu kun lunken. Selve Geysir, som i den sidste Tid har været meget sparsom med sine Udbrud, har siden sprudet mange Gange om Dagen. Flere andre Kilder i den samme Gruppe, som hidtil havde været spag- færdige, have siden været meget urolige og under Brplen og Piben sendt Vandstraaler ud til alle Sider; her blev der ogsaa dannet en stor, ny Kilde. Disse sidste ødelæggende Jordskjcelv ere ligesom alle ældre Jordrystelser i disse Egne blevne soraarsagede af Forstyrrelser paa de Brudlinier, der omkredse det sydlige Lavland. Jordstjælveite udgik som sagt ikke fra noget egentligt Midtpunkt, men derimod fra en Linie, saaledes at Bevægelsen vandrede eller flyttede sig fra Ast til Vest. Noget lignende er blevet iagttaget ved flere andre store Jordskjcelv, f. Ex. i Calabrien 1783. De Egne paa Js- land, der laa nærmest Havet, rystedes under disse Jord- skjcelv mindre end de Egne, der ligge nærmere Højlandets Rand; de Herreder, der have lidt den stprste Skade, danne en 2—4 Mil bred, bueformet Strimmel fra Rangarvellir til Dloes. Som vi have set i det foregaaende, have Jord- skjcelv i det sydlige Jsland den ene Gang efter den anden foraarsaget store Tab af Menneskeliv og Ejendom; men ingen af de historisk kjendte Jordskjælv synes dog i sine Virkninger at have været saa voldsomme, som det sidste i Avgust og September 1896.