Bidrag Til Bestemmelse Af Meteorologiske Elementers Perioder 1915
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
BESTEMMELSER AF PERIODISKE VÆRDIER.
(6) (7) (8)
F2 (<?/) = o i— 12A2 otF 102A4 ot,
som findes nærmere omtalt foran (Side 87).
Vi undersøger først ved Hjælp af de hertil hørende Variationsfaktorer,
Vp,2, om denne Udjevning skulde være for stærk. Dette viser sig at være
Tilfældet for a2 og bb, hvor Fejlene henholdsvis bliver +‘0007 og + -016.
Den første Værdi er ganske betydningsløs, men dette kan ikke siges om
den anden. Ganske vist viser det sig senere, at Gennemsnitsfejlen for den
udjevnede Værdi bliver omtrent +-o8, og ved Anvendelsen af selve de
udjevnede Værdier kan man altsaa alligevel ikke tillægge anden Decimal
nogen Betydning. Men Usikkerheden med Hensyn til Funktionens Form
eller Fejlen for de udjevnede Værdiers Differenser bliver mindre, og der
kan det faa Betydning, hvis vi har taget for lidt Hensyn til bb ■ Paa den
anden Side er dog kun b*-.\{b-0')=2, og Elementet hører derfor til de
noget usikre; man skal derfor ikke lægge saa megen Vægt paa, at der her
kastes -016 for meget bort, som man for Eksempel maatte, hvis det samme
var kastet bort af a2, hvor a\ \ X2{a2)= 100. — Gaar vi da foreløbig ud fra,
at Udjevningen ikke er for stærk, skal vi derefter se, om den maaske er
for svag. Konstanten ax maa vi ligesom tidligere i lignende Tilfælde se
bort fra, og der bliver da kun tilbage b± og a3. Disse Elementer er
imidlertid alle numerisk smaa, og desuden kan vi ikke gøre Udjevningen
stærkere paa disse Punkter, uden at der tages endnu mindre Hensyn til b5,
end det allerede nu er Tilfældet, og dette kunde neppe forsvares.
Vi kan da acceptere den fbreslaaede Udjevning, dog med det For-
behold, at den maaske paa et enkelt Punkt er lidt for stærk.
Med Hensyn til selve Udjevningsregningen er der kun lidt at bemærke.
Udjevningen er ligesom i det foregaaende Eksempel foretaget med selve
de givne Værdier. løvrigt henvises til Tabel 15, hvoraf man blandt andet
ser, hvor mange Decimaler der er taget med paa de forskellige Trin af
Regningen. — Da man har
(i)
7 °0 =^3 + 6’2+01+<7o + <7-1 + i5’-2 + C,-3
Og
(1)
7 °1 14-61—2 >
har man ogsaa
(i) (i)
7 °i =7^0+^ — ^-3»
(1) (1)
hvilket man kan bruge enten til at beregne ox af eller til Kontrol.
Kombinerer man de 2 ovenstaaende Ligninger med
(i)
7 °-l — 6’2 + <71 + <9o4~<?-1+<?—2~h0~4 >
faar man"
(i)
7A2 <90 —O^ — o3 — tf_3+ø_4 = A6>3—
(6) (7) (8)
ved Hjælp af dette Skema danner man af o let 7A2 o og heraf igen 49Z\4<2.