H. Struers Kemiske Laboratorium
Apparater til Kemi Mikroskopi og Bakteriologi

AFDELING III. TERMOMETRE. 12g Nr. Alle Termometre ere‘fabrikerede saaledes, at de vise rigtigt, naar de fø- res saa langt ind i det Rum, hvis Temperatur skal maales, at ikke blot Kvik- sølvbeholderen, men ogsaa det meste af Kviksølvsøjlen bliver ophedet. Ved sæd- vanlig Temperaturmaaling spiller dette Forhold dog ikke synderlig Rolle, idet den Del af Kviksølvet, som findes i Røret, kun er meget lille i Forhold til den store Mængde i Beholderen, og Temperaturforskellen oftest ikke er særlig stor. Ved Maaling af meget høje Temperaturer og ved Benyttelsen af meget lange Termometre bliver den Fejl, som fremkommer ved, at kun Kviksølvbeholderen ophedes, imidlertid forholdsvis stor. Naar saaledes Beholderen til et 2 Meter langt Termometer ophedes til 500°, medens Kviksølvsøjlen befinder sig i en Temperatur af 20°, vil Termometret vise meget lavere, maaske kun 450°. Brin- ger man da Temperaturen op til Termometret viser 500°, er Kviksølvbeholde- rens Temperatur mindst 560°, men ved den Temperatur bliver Borosilikatglas- set blødt og Termometret ødelagt.. Alle de finere Termometre, nemlig de saakaldte N o r m al te rm o m e t r e kunne paa Forlangende leveres justerede, hvilket i Almindelighed udføres paa Rigsjusteringsanstalten i Charlottenburg ved Berlin. I Danmark findes ingen offentlig Justeringsanstalt for Termometre. Rigsjusteringsanstalten i Charlottenburg justerer foruden de almindelige Normaltermometre og ekstra nøjagtige Termometre tillige de saakaldte Normal- termometre af første Klasse „Haupt-Normal-Termometer“. Disse skulle altid have baade Frysepunkt og Kogepunkt afsatte paa Skalaen, og der stilles meget strænge Fordringer til Rørets Kalibrering og Termometrets hele Udførelse. Ved disse Termometre skal Inddelingen være afsat proportionalt, uden Hensyn til mulige Kaliberfejl, medens der ved de andre Normaltermometre er taget Hen- syn til Kaliberfejlene ved Inddelingen. Med hvert justeret Termometer følger en Prøveattest, som angiver hvilke Smaaafvigelser, man har fundet ved Undersøgelsen, for at man ved Termometrets Benyttelse kan indføre de fornødne Korrektioner. En lignende Prøveattest leverer Termometerfabrikanten selv, naar det forlanges, at Termometret skal være efterprøvet af hans egen private Justermester. Na ar Kviksølvet i et Termometer er skilt, hvilket under- tiden kan ske, naar det forsendes med Posten, bringes det bedst sammen ved en af følgende Fr emgangsm aad er: Man tager Termometret i Haanden og svinger det ud i Luften med Kviksølvbeholderen fremad eller nedad. Hyppigt vil man alene derved kunne slaa Kviksølvsøjlen sammen med et eller flere Slag. Lykkes dette ikke, vender man Termometret om, saa at Kviksølvbeholderen vender skraat opad. Hvis Røret er vidt nok, vil Kviksølvet af sig selv løbe op i Rø- ret, og det tomme Rum vil da blive i den nederste Del af Termometerkuglen (som altsaa nu vender opad). Er det saa snevert, at Kviksølvet ikke af sig selv kan glide frem og tilbage, giver man Termometret, som man vedvarende holder i Haanden, en svingende Bevægelse eller smaa Stød, saalænge til Kvik- sølvet er løbet op, og de adskilte Dele af Kviksølvsøjlen har forenet sig. Derpaa drejer man Termometret ganske langsomt tilbage i vandret Stil- ling og rejser det — ligeledes langsomt — op i ret Stilling. Den hele Kviksølv- søjle vil da i Reglen glide samlet tilbage i Røret. Lykkes det ikke, gentages Forsøget. Viser Termometret kun 100° eller mindre, — i hvilket Tilfælde der i Reglen er en lille lufttom Beholder øverst paa Røret, som kan optage Kviksøl- vet, hvis Termometret skulde blive opvarmet for stærkt, — kan man bringe Kviksølvet til at samle sig ved forsigtigt at opvarme Termometret til en saa høj Temperatur, at det fylder hele Røret og en Del af den øvrige Beholder (ikke den hele, da det saa let kan springe). Har de to Partier, hvori Kviksølv- søjlen er delt, paa den Maade samlet sig i den øvre Beholder, vil Kviksølvet samlet flyde tilbage, naar Termometret atter afkøles. Har Termometret kun faa Grader under 0, saaledes at Kviksølvet ved Afkøling i en Kuldeblanding (af f. Eks. Is og Salt) trækker sig helt ned i Kug- len, kan man ved saadan Afkøling og ved med et lille Stød at bringe den ad- skilte Del af Kviksølvsøjlen til at falde ned i Kuglen meget let bringe alt Kvik- sølvet til at udgøre en samlet Masse. H. STRUERS KEM. LABORATORIUM, KJØBENHAVN.