De Danske Skove

82 skygningen forsvinde (Fig. 4), og naar man seer nedenfra op imod Løvhvælvingen, seer det ud, som om Kronen var svun- den ind til en grøn Top. helte er imidlertid en Skuffelse, thi i Virkeligheden indtager Kronen en Trediedel eller hen- imod cn Trediedel af Træets Høide. Staaer en Bøg i Skov- kanten (Fig. 5), vil den Side, som vender mod Skoven, være formet, som om Træet stod i en tæl Bevoxning, hvor- imod Kronen paa. den anden Side vil være ligesaa udviklet som paa et fritstaaende Træ. Ogsaa paa Grenenes iletning øver Stillingen, om den er tæt eller fri, sin Indflydelse. I naturlige Egeskove er Afstanden imellem Egene meget for- skjellig, men man vil der have god Leilighed til at iagttage, at saasnart de komme hverandre saa nær, at Grenene ikke kunne bevare den vandrette Stilling uden al støde imod hver- andre, hæve Grenspidserne sig i Veiret, saa at Grenene ikke mere under en ret, men under en spids Vinkel, udgaae fra Stammen (smign. Figurerne). Den indbyrdes Stilling former ikke alene Kronen, det vil sige, bestemmer Grenudviklingen, men den bestemmer ogsaa, hvormeget Stammen vox er i Omfang. Medens saaledes en 90aarig Eg af Statsskovens ældste Plantninger, som staaer i en tæt Bevoxning, kun er 10—12 lommer tyk, er en niere fritstaaende Eg af samme Alder ofte mere end 20 Tommer tyk, fordi den optager en langt større Lysmængde og som Følge deraf udvikler en stor Krone med en rig Besætning af Blade, og det er Bladmængden, som har en afgjørende Indflydelse paa Træets Tilvæxt. Jo større Blad- massen er, desto stærkere er Tilvæxten; thi Bladene bestemme, hvormeget Planten skal optage og tilegne sig af de tilstedeværende Næringsmidler: altsaa jo flere Blade Træet har, desto kraftigere er dets Ernæring og desto større er Tilvæxten. De tætstaaende Ege have ikke nogen egenlig Krone, men kun nogle Top-