De Danske Skove

128 at 3 Ryttere der kunne faae Plads. Vedslxkkerne ere saa- vel paa den indvendige som paa den udvendige Side beklædte med Bark. Skovsyre og Jordbær yoxe paa den nedre Del. Træet er imidlertid levende og bærer talrige friske, løvbærende Kviste. Da de tiloversblevne Stykker af Stammen ere ad- skilte, have Nogle betvivlet, at de henhøre til eet Træ. Storkeegen, saaledes kaldet, fordi en Stork har havt sin Rede deri, har i Brysthøide*) et Omfang af 36 Fod, der i en Høide af 24 Fod kun er aftaget med 4 Fod. Kiere af dens mægtige Grene, som staae i en vandret Stilling, ere be- varede, ligesom Træet endnu har et livskraftigt Udseende. Ved- massen, som denne Eg indeholder, er anslaaet til 20 Favne. Fra Stammens Grund udgaae Rodgrene til alle Sider, og naar man efter dem vil bestemme Omfanget, bliver dette 54 Fod. En Hyld snylter paa denne Eg. Snoegen har dette Navn, fordi det seer ud, som om de Fibrer, der fra Grenene fortsætte sig ned i Stammen og danne den ydre Del deraf, ere snoede omkring Stammens Axe. Den har i Brysthøide et Omfang af 26 Fod, der endnu i 16 Fods Høide ikke er aftaget synderlig og er taxeret til 16 Favne; den grønnes kun med enkelte Grene i Toppen. Alle tre Ege staae i Elleskoven, hvor Grunden er fugtig, men de Pletter, hvorpaa Egene staae, ere tørre, ligesom de kunstige Veie, som føre ud til dem. I gamle Dage har Jordbunden i denne Elleskov paa mange Steder været et uveisomt Morads, hvilket man blandt Andet kan see deraf, at Snoegen først blev opdaget 1842 af de Forstmænd, som vare ’) Det er vedtaget*, at Træets Omfang maales i Brysthøide, som den Høide, hvor Rodgrenene ikke øve nogen Indflydelse paa Maalet; der- for ere alle Maalinger, som omtales i det Følgende, udførte i denne Høide, og der menes altsaa altid Brysthøide, naar det ikke udtrykke- lig er angivet anderledes.