De Danske Skove

Forfatter: Chr. Vaupell

År: 1863

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 309

UDK: 634.(489)

Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
130 kun en Ruin : den døde Stamme med nogle udgaaede Grene vidner om dens forrige Storhed. Stammen er hul, og Hul- ningen er aaben. Dette i Forening med, at der paa den nedre Del har dannet sig en ringförmig Svulst, vanskeliggjør Maalingen af den; tilnærmelsesvis kan dens Omfang i Bryst- høide angives at være 24 Fod; 18 Fod over Jorden forgre- ner den sig, og nogle af de mægtige Grene sidde endnu paa den hule Stamme. Det er mere end en Menneskealder siden, at Livet er udslukket af denne Eg; thi Ingen kan mindes at have seet den grønnes. Den næste Eg har en stor Topkrone, medens Sidegrenene have lidt meget af Bøgeopvæxten. I Brysthøide er dens Om- fang 19 Fod og 4 Tommer, den forgrener sig omtrent i 13 Fods Høide. En 28 Fod lang nedfalden Gren ligger (1861) paa den ene Side af Træet, til den anden Side ere Grenene ikke saa lange, alene Topgrenene ere uskadte. Den tredie Eg er den mest imponerende, i Brysthøide har den et Omfang af 23 Fod og 4 Tommer, og næsten hele denne Førlighed bevarer den til en Høide af 24 Fod. De nedre Grene ere indsvundne til 2—3 tykke Stumper; høiere oppe udgaae længere Grene, som ere tørre, herefter følge friske grønne Grene, som danne Topkronen, der rager frem over de omstaaende slanke Bøge, som have kvalt Egens Side- grene, men endnu ikke have øvet nogen Indflydelse paa Top- pen, som hæver sig til en Høide, der vist ikke er mindre end 100 Fod. Jægersborg Dyrehave. Den særegne Behandling, som nu mer end et Aarhundrede er bleven Jægersborg Dyrehave tildel, har bevirket, at der her er bevaret flere gamle Ege end i de fleste andre sællandske Skove, og de kunne her see en