De Danske Skove
Forfatter: Chr. Vaupell
År: 1863
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 309
UDK: 634.(489)
Med 21 i Texten indtrykte Illustrationer og et Titelbillede efter Originaltegninger af Nordahl Grove o.fl. samt et Kort.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
kun en Ruin : den døde Stamme med nogle udgaaede Grene
vidner om dens forrige Storhed. Stammen er hul, og Hul-
ningen er aaben. Dette i Forening med, at der paa den
nedre Del har dannet sig en ringförmig Svulst, vanskeliggjør
Maalingen af den; tilnærmelsesvis kan dens Omfang i Bryst-
høide angives at være 24 Fod; 18 Fod over Jorden forgre-
ner den sig, og nogle af de mægtige Grene sidde endnu paa
den hule Stamme. Det er mere end en Menneskealder siden,
at Livet er udslukket af denne Eg; thi Ingen kan mindes at
have seet den grønnes.
Den næste Eg har en stor Topkrone, medens Sidegrenene
have lidt meget af Bøgeopvæxten. I Brysthøide er dens Om-
fang 19 Fod og 4 Tommer, den forgrener sig omtrent i 13 Fods
Høide. En 28 Fod lang nedfalden Gren ligger (1861) paa den
ene Side af Træet, til den anden Side ere Grenene ikke saa
lange, alene Topgrenene ere uskadte.
Den tredie Eg er den mest imponerende, i Brysthøide
har den et Omfang af 23 Fod og 4 Tommer, og næsten hele
denne Førlighed bevarer den til en Høide af 24 Fod. De
nedre Grene ere indsvundne til 2—3 tykke Stumper; høiere
oppe udgaae længere Grene, som ere tørre, herefter følge
friske grønne Grene, som danne Topkronen, der rager frem
over de omstaaende slanke Bøge, som have kvalt Egens Side-
grene, men endnu ikke have øvet nogen Indflydelse paa Top-
pen, som hæver sig til en Høide, der vist ikke er mindre
end 100 Fod.
Jægersborg Dyrehave. Den særegne Behandling, som
nu mer end et Aarhundrede er bleven Jægersborg Dyrehave
tildel, har bevirket, at der her er bevaret flere gamle Ege end
i de fleste andre sællandske Skove, og de kunne her see en