De Danske Skove

HI ■■■■■SSSa 141 i sin Rigdom paa gamle Ege, men de forrige Eiere have ikke skaanet disse Vidnesbyrd om, at ogsaa Jylland kunde frem- bringe store Ege, hvorfor den nuværende Eier kun har fore- fundet Resterne'deraf, hvilke imidlertid ikke ere uden Inter- esse. Her staaer saatedes en Egestub, som paa det bredeste er 134 Fod i Tvermaal, og hvis Omfang har været imellem 36 og 40 Fod. Træet, som blev fældet i Aarene 1830 til 1840, delte sig i 20 Fods Høide i to Grene, hvoraf den ene i den tidligere Tid var affalden; Stammen og den anden Gren indeholdt 22 Favne Brænde og 16 l?od almindeligt Bygnings- tømmer. En anden Egestub er 2 Kod over Jorden og har der et Omfang af 30 Fod, men denne fremviser en anden Mærkelighed, som næsten er uden Exempel. Fra Saugkanten har den gjort 13 tii 14 Skud, hvoraf de mindste have været 10 til 12 Fod høie. Trykkede af den omgivende Opvæxt ere de kvalte paa to nær. Den Evne, som Træerne have til at gjøre nye Skud fra den afkappede Stub, svækkes som be- kjendt med Alderen. Uagtet Egen vel i fortrinlig Grad besidder denne Evne, har man dog aldrig troet, at den kunde bevares i en /Uder af over 300 Aar. Alle gamle Ege ere dog endnu ikke forsvundne fra Gyllingnæs Skov. En mægtig Eg staaer paa en saa sumpig Jordbund, at Havesygen ikke har kunnet naae den; den er 25 Fod i Omkreds, den nederste Gren, som er affalden, er 20 Fod, derefter følge kraftige Grene, som vegetere, men Toppen er udgaaet. Barken er knudret; Træet, som er hult, men forresten livsfrisk, afgiver Bolig for Ræve. Inde i den hule Stamme slynger sig en vild Kose, Gyllingnæs Ege, som jeg ikke selv har besøgt, ligesom de fleste andre Kæmpeege.