De Danske Skove

157 Grene. De ere ikke rettede opad, men mere vandrette og ofte bueformige, saaledes at Grenens Udgang fra Stammen og Grenspidserne ere nærmere ved Jorden end den øvrige Del af Grenen. Alene i den øvre Del af Kronen blive Gre- nene mere oprette og danne spidse Vinkler med Stammen. Den mægtige Krone indtager mere end de Tolrediedele af Træets Høide. Denne fritstaaende Eg, som efter min Mening er en god Typus for de danske Ege, kan naturligvis undergaae mange større og mindre Modificationer. De Ege, der komme Knuthenborg-Egen nærmest, findes ikke saameget i de laalandské som i de sæl- iandske Skove, som t. Ex. i Viemose. De største Ege, som her findes, ere ikke tykkere end 24 til 30 Tommer i Tver- rnaal og have en Alder fra 100 til 120 Aar. De fleste af disse ere ikke over 60 Fod høie, Stammen er ofte ikke rank, men noget buet. Kronens Høide over Jorden bestemmes her af Underskoven, og da den frodige Hasselunderskov paa denne gode Jordbund opnaaer en Høide af 10 — 24 Fod, udsender Stammen sine nederste Grene i en tilsvarende Høide. Disse have udviklet sig paa Stammens Bekostning, saa at denne ikke, saaledes som paa de fleste laalandské Ege, i Tykkelse synderlig udmærker sig frem for Grenene. Kronen, som ind- tager mere end de Tolrediedele af Træets Høide, har en Skjærmflade, som i Gjennemsnit er 30 — 50 Kod. For at kunne frembringe en saa stor Krone udfordres en fri Stil- ling. Derfor staaer der af saadanne Ege ikke mange paa en Tønde Land; thi medens der af hundredeaarige Bøge kan rummes over 100 paa en Tønde Land, findes der i Ege- skoven af lige saa gamle Ege ikke meget over 30. Denne lave, bredkronede Form modificeres ofte ved, at Stammen dartner store Bøininger, eller ved at enkelle Grene udvikle sig i