De Danske Skove

165 dog ikke altid opnaaes; men ogsaa under disse Forhold kan Egen forme sig smukt. I Slesvigs Egeskove fremtræde ranke Ege med Topkroner, det er navnlig Tilfældet i Stenholt Skov, der er en Stats- skov, beliggende imellem Slesvig og Flensborg, samt i nogle smaa Statsskove i Hütten Herred, saaledes SoerogDornbrock. Ogsaa disse Skoves Ege have Lighed med de Ege, der staae i Bøgeskoven. Kronen indtager derfor kun en Trediedel eller en Fjerdedel af Træets Høide; Stammen udmærker sig ved sin Banklied, og Vedet er godi. Marinen har for nogle Aar siden erholdt 400 Ege fra Stenholt Skov, der ogsaa stadig leverer Stammer til Mølleaxler. *) Egnens Folk, som interessere sig for Skove, har jeg hørt yttre deres Forundring over, al Stenholt Skov kunde frembringe saa gode Ege, da Jordbunden i ringe Dybde er gjennem- trukken af et for l’lanterødderne uigjennemtrængeligt Ahllag. Dette staaer imidlertid ikke som paa de jydske Heder i For- bindelse med Jordens Ufrugtbarhed, men er snarere frem- kaldt ved det Modsatte; Jorden er nemlig i en vis Dybde bindende Ler, og naar Vandet har samlet sig uden at kunne gjennemtrænge Lerlaget og har afsat Jerndelene, forenes der- ved Ler- og Sanddelene til en Skorpe af Jernahl, for hvilken Egens Pælerod bøier sig og skydes til Siden. Som Følge heraf forefalde ikke faa Vindfælder med hele Koden oprykket, hvilket ellers er en Sjeldenhed hos Egen. Man maa antage, at ’) I Morre Skov paa Vemmetofte Gods findes ogsaa ranke Ege; men de have ikke det skjønne og anselige Udseende som i de slesvigske Skove. De ere omtrent 70—75 Fod høie, 1—2 Fod tykke, i loppen findes Hovedgrenene, længere nede kun smaa Grene, hvilket giver dem Lig- hed med de dyrkede Ege.