De Danske Skove

43 lig lader sig beskrive. Den kan ikke taale Fugtighed saa godt som Asken; men paa llaardbund søger den samme Jord- arter; uagtet den er ligesaa frugtbar som Asken, er der dog, hvor de voxe sammen, langt færre Aime end Aske. Enkelte Egne gjøre herfra en Undtagelse, saaledes er der i nogle fyenske Skove, t. Ex. Vedelsborgs, mere Alm end Ask, og llerlugskoven paa Hindsholm bestaaer for Størstedelen af Ahn med enkelte Ege og Bøge. Paa Samsø udgjorde dette Træ forhen en Hovedbestanddel af Skoven. Avnbøg. Avnbøgen (Carpinus Betulus) er af alle danske Træ- arter den, der i sin Levemaade mest nærmer sig Høgen, som den ligner i Evne til at taale Skygge; den kan derfor bedre end noget andet Træ trives sammen med Bøgen og har tillige den Fordel, at den kan taale en fugtigere Jord- bund. Dette Træ optræder sporadisk omkring i Danmarks Bøgeskove, sandsynligvis i hele Landet med Undtagelse af det nordlige Jylland*); Nordgrændsen falder nemlig noget Syd for Limfjorden. Alene i Danmarks sydlige Skove har Avnbøgen en saa stor Selvsaaningsevne, at den truer med at blive herskende paa nogle Steder og at fortrænge Bøgen; det er saaledes Til- fældet i Ham Skov Nordvest for Rendsborg og i Skovene ved Trenefloden. Ligeledes er det eiendommeligl for Laa- lands Skove, at Avnbøgen her er saa hyppig, hvilket hid- rører derfra, at Skovbunden er noget fugtigere end i an- dre danske Skovegne, hvorfor Avnbøgen har kunnet indtage store Strækninger, hvis Jordbund ikke har været tør nok for ') Den gaaer ikke op til Norge.