Penge
En populær fremstilling af pengenes tilblivelse og virken i nutidens samfund

41 megen Courantmønt, da man nu kastede sig over Udstedelsen af Papirspenge. Under Christian VII gjorde man et Forsøg paa at bringe Or- den i Møntvæsenet igen; man forsøgte at vende tilbage til Specie- daleren, men Reformen gennemførtes kun (1788) for Hertugdøm- merne, der derved forskaanedes for den kommende Tids for- tvivlede Pengeforhold. For Kongeriget søgte man ganske vist (1794) at ordne Forholdene paa lignende Maade. 100 Speciedalere sattes lig med 125 Rigsdaler-Courant i Stedet for 122%. I vore nuværende Penge betød denne Forandring blot, at en Rigsdaler- Courant, som før 1794 havde været 3 Kr, 26 Øre, herefter — og indtil 1813 — blev 3 Kr. 20 Øre. Ved Statsbankerotten 5. Jan. 1813 opgav man nu Courantmønten og gik over ti] Rigsbankmøn- ten. Rigsbankdaleren deltes i 6 Mark å 16 Skilling og sattes lig med % Specie (18% paa Marken fin). Rigsdaleren Courant, der indtil da havde været 3 Kr. 20 Øre værd, fik herved en Værdi af 2 Kr. Værdipapirer, der ere udstedte før 1813, maa altsaa ikke regnes til 3 Kr. 20 Øre pr. Rigsdaler, men kun til 2 Kr., naar de omsættes i moderne Penge. Ved Loven af 14. Juni 1816 blev i Norge Rigsbankdaleren afløst som Møntenhed af Speciedaleren (9% paa Marken fin). Selv efter at man i 1873 var gaaet over til Guldmøntfod gjaldt i Norge stadig Speciedaleren som Mønt- enhed indtil man i 1875 gik over til Kroneenhed.' Alle de — ofte meget detaillerede Bestemmelser om Mønter- nes Størrelse. Finhed og Vægt m. m., der er nødvendige for at skabe den nødvendige Sikkerhed i Møntcirkulationen, er nutildags samlet i særlige Love. Ved den danske og norske Møntlov hen- holdsvis af 23. Maj 1873 og 4. Juni 1873 gik man fra det tidligere omtalte Dalersystem, der hvilede paa Sølvmøatfoden, over til Guldmøntfoden. Der blev i 1871 nedsat en fælles norsk, dansk og svensk Kommission med den Opgave at faa udarbejdet et Forslag til et fælles Møntsystem bygget paa Guldmøntfoden, og man sluttede sig for Regningsenhedens Vedkommende nærmest til den i Sverrig efter 1855 gældende Rigsdaler Rigsmønt, hvoraf der gik 4 paa en Speciedaler og som allerede den Gang deltes i 100 Øre. Møntfremstilling og nordiske Møntbestemmelser. De Metaller, der bruges mest til Mønter, er som bekendt Guld, Sølv og Kobber; men, særlig for Skillemønters Vedkommende, er det ogsaa al-