Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

Vanddamp og Nedslag 41 Sommerregn) eller naar fugtige Søvinde fra Havene strømmer ind over Fastlandene, hvor der paa denne Tid af Aaret her- sker et lavt Lufttryk (Monsunregn — Sydøst Asien, NW Au- stralien). I de subtropiske Egne mellem 20. og 40. Parallel har de vestlige Dele af Fastlandene Tørtid om Sommeren og Regn- tid om Vinteren, paa hvilken Tid det høje Lufttryk flytter sig hen imod Ækvator og afløses af lave Lufttryk med dertil hø- rende Nedslag (Middelhavslandene, sydvestlige Kapland, syd- vestlige Australien, Kalifornien og Chile). LUFTTRYK OG VINDFORHOLD. Luftens Tryk paa en horizontal Flade er lige saa stort som Vægten af den Luftsøjle, der hviler paa Fladen. Ved Vægten sammentrykkes Luften saa meget, at dens Spændkraft er i Ligevægt med Trykket. Ved Havet er Atmosfærens Vægt lig med Vægten af et Kviksølvlag paa 0.76 Meters Højde eller — da Kviksølvs Vægt- fylde er 13.596 Gange saa stor som Vands Vægtfylde — et Vandlag paa IO.333 Meters Højde. Lufttrykket maales ved Instrumenter, der kaldes Baro- metre. Ved Benyttelsen af Kviksølvbarometre er Kviksølvsøjlens Højde Maalet for Luftens Tryk. For at faa sammenlignelige Obser- vationer maa man dog korrigere Kviksølvhøjden for Virkningen af Temperaturen og Tyngdekraften paa Stedet. Den maa reduceres 1) til Vandets Frysepunkt med omtrent 4 mm for 30° C, fordi Kvik- sølvet og ogsaa Skalaen udvider sig med stigende Temperatur, 2) til den 45. Breddekreds med indtil eller 4- 2 mm, fordi Søjlens Højde