Vor Jords Atmosfære
Lidt Metrologi

50 Lufttryk og Vindforhold Ud fra de daglige Observationer beregner man Middelvind- styrken for Dag, Maaned og Aar og undertiden hver Vind- styrkegrads Hyppighed procentvis for samme Perioder. Vindstyrken afhænger først og fremmest af Gradienten, det vil sige Forskellen i Lufttryk mellem to Steder, reduceret til det, den vilde være, hvis Stederne laa en Ækvatorgrad (111 km) fra hinanden. Er Stedernes Afstand 821 km og Trykforskellen 8.5 mm bliver Gradienten = I.15 mm. 821 En Linie vinkelret paa Isobaren betegner den største barome- triske Gradient. Jo tættere Isobarerne ligger, desto større er Gra- dienten. Da Gnidning hemmer Hastigheden, maa dog ogsaa Jord- overfladens Beskaffenhed faa Indflydelse paa denne. Vindstyr- ken bliver større over Havene end over de ujævne Fastlande, større over flade og træløse Egne end i Bjærg- og Skovegne og tiltager med Højden over Jorden. Øverst paa Eifeltaarnet er den aarlige Gennemsnitshastighed saaledes henv. 9 m i Se- kundet, forneden kun 2| m. Over Havene har Vinden omtrent samme Styrke Dag og Nat, men inde over Fastlandene har Vindstyrken en tydelig daglig Periode. Ved Jordoverfladen følger den Temperatur- gangen og er større om Dagen end om Natten, i Højden er derimod det omvendte Tilfældet. Det sidste forklares ved, at der om Natten paa Grund af Afkølingen danner sig et koldt stillestaaende Lag af Luft for neden, over hvilket de højere Luftlag vedbliver at strømme hen; om Dagen blandes disse med den opstigende rolige Luft og taber derved noget af deres Hastighed. Vindretningen. Vindens Retning angives efter det Verdenshjørne, hvorfra den kommer. Man skelner mellem 8 Hovedretninger eller