Verdens Udviklingen

BJERGLANDSKABERNES DANNELSE Dynd-Vulkaner med et lille Krater paa Toppen. I Fig.57 er et Stykke af det saaledes ændrede Landskab afbildet. Ud mod Vandet ser man Toppene af sunkne Træer og i Forgrunden baade Spalter og Dynd-Vulkaner. Spalternes Hovedretning gik langs med Kysten; og de største kunde ikke passeres hverken »til Fods eller til Hest«. Men de var ikke mere end højst 4—5 m. dybe og fulde afJord, Dynd og Sand. Keglerne var højest 20 m. i Gennemsnit forneden og deres Kratere kun 1 m. En endnu større Indsænkning foregik i 1819 i Bugten ved Katsch paa Vestkysten af Forindien; ti der dannedes en Bugt paa gennemsnitlig 5 m. Dybde, hvor der før laa nogle Tusend km. Land. BJERGLANDSKABERNES DANNELSE. I en langt højere Grad end ved vulkanske Udbrud og Jordskælv virker dog Kræfterne i Jordens Indre ved Bjerg- landskabernes Dannelse. Men da Vulkanerne og Jord- skælvingerne er saa »dramatiske«, saa stærkt fremtræ- dende i et enkelt Nu, medens Bjerglandskaberne bliver til ganske langsomt og umærkeligt, er man naturligt nok først i en senere Tid bleven opmærksom paa den stil- færdige men langt mere betydningsfulde Bjerglands- Dannelse. I de fleste Tilfælde opstaar Bjerglandene ved, al Jord- lagene lægges i Folder, ligesom man folder et Stykke Tøj ved at presse det sammen. At det kan lade sig gøre at bøje Jordskorpens faste Sten, beror paa, at disse bliver eltergivelige, endog som I) ej g, naar de trykkes med en flere Tusend Gange større Kraft end Atmosfærens Tryk. Eller omvendt: I Jorden udøves der undertiden saa uhyre stærke Tryk, at selv de fasteste Stenarter giver efter som fugtigt Ler under en Formers Fingre. Derfor træffes der ogsaa Foldninger af den dristigste Art rundt om i Bjerg- egnene. Foruden ved Foldning opstaar der ogsaa Uregelmæs- sigheder i en Egns Terræn derved, at der sker Brud i 1)2