Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
øs® KATARAKTER OG STRØMHVIRVLER flodens Dal saaledes, at der efterhaanden dannes en stejl- vægget Slukt ind i Bjergmassen; og paa denne Slukts bagerste Væg falder da Tilløbets Vandmasse. Saaledes er det gaaet til, at Hamilton-Floden i Labrador løber i en 16 km. lang, zigzagformet Slukt, i hvis Bund Vandmas- serne styrter ned i et 100 m. højt Fald. Hvor et Vandfald i Tidens Løb har bortfjærnet hele den Bjergmasse, der foraarsagede Faldet, kan det hænde, at der hist og her bliver staaende enkelte Klippeøer ude i Flodløbet. Vandet tvinges da til at sno sig imellem alle Klipperne i en Mængde snevre Løb, og saadanne kaldes Katarakter eller Strømhviruler. De bedst kendte findes ved Nilen; men Kongo danner paa en Strækning af270 km. en hel Række Vandfald og Katarakter, inden den naar ud til Atlanterhavet. I mindre Maalestok findes der Kata- rakter eller Strømhvirvler ved »Jærnporten«, hvor Donau bryder sig Vej imellem Karpatherne og Balkan. Medens det rindende Vand, hvor det har stærk Fart, transporterer Sten, Grus og Sand og med dette faste Stof graver sin Flodseng dybere og dybere, foregaar der an- dre Steder Aflejringer af Sten, Grus, Sand og Ler. Selv- følgelig aflej res først de tungeste Sten og sidst det fine Ler. Rundt om i en Flods Løb sker der derfor Aflejringer, undtagen de Steder, hvor Vandets Kraft er saa stor, at det kan transportere alt løst Stof, selv de tungeste Sten. Endog i Vildbækkene bliver enkelte mægtige Klippe- stykker liggende. Men disse voldsomme Vandløb fører dog det meste løse Stof med sig og aflej rer det som en skraanende Stenhob ved Foden af den Dal, de gennem- bruser. De mindre kraftige Vandløb lader større Sten ligge; Gruset ruller derimod langs Bunden et meget langt Stykke Vej, men naar Hastigheden er sunken til et vist ringe Maal, bliver baade Smaasten og Grus liggende, og hvor dette sker, høj nes Flodsengen lidt efter lidt. Endnu længere nede i Flodløbet synker Sandet til Bunds og bevirker, at Flodsengen stadig hæves. Hvor Hastig- heden er meget ringe, lægger endelig Leret sig til Ro. Da ethvert Vandløb har forskellig Hastighed til de 120