Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
øs®
KATARAKTER OG STRØMHVIRVLER
flodens Dal saaledes, at der efterhaanden dannes en stejl-
vægget Slukt ind i Bjergmassen; og paa denne Slukts
bagerste Væg falder da Tilløbets Vandmasse. Saaledes er
det gaaet til, at Hamilton-Floden i Labrador løber i en
16 km. lang, zigzagformet Slukt, i hvis Bund Vandmas-
serne styrter ned i et 100 m. højt Fald.
Hvor et Vandfald i Tidens Løb har bortfjærnet hele
den Bjergmasse, der foraarsagede Faldet, kan det hænde,
at der hist og her bliver staaende enkelte Klippeøer ude
i Flodløbet. Vandet tvinges da til at sno sig imellem alle
Klipperne i en Mængde snevre Løb, og saadanne kaldes
Katarakter eller Strømhviruler. De bedst kendte findes
ved Nilen; men Kongo danner paa en Strækning af270 km.
en hel Række Vandfald og Katarakter, inden den naar
ud til Atlanterhavet. I mindre Maalestok findes der Kata-
rakter eller Strømhvirvler ved »Jærnporten«, hvor Donau
bryder sig Vej imellem Karpatherne og Balkan.
Medens det rindende Vand, hvor det har stærk Fart,
transporterer Sten, Grus og Sand og med dette faste Stof
graver sin Flodseng dybere og dybere, foregaar der an-
dre Steder Aflejringer af Sten, Grus, Sand og Ler. Selv-
følgelig aflej res først de tungeste Sten og sidst det fine
Ler. Rundt om i en Flods Løb sker der derfor Aflejringer,
undtagen de Steder, hvor Vandets Kraft er saa stor, at
det kan transportere alt løst Stof, selv de tungeste Sten.
Endog i Vildbækkene bliver enkelte mægtige Klippe-
stykker liggende. Men disse voldsomme Vandløb fører
dog det meste løse Stof med sig og aflej rer det som en
skraanende Stenhob ved Foden af den Dal, de gennem-
bruser. De mindre kraftige Vandløb lader større Sten
ligge; Gruset ruller derimod langs Bunden et meget
langt Stykke Vej, men naar Hastigheden er sunken til et
vist ringe Maal, bliver baade Smaasten og Grus liggende,
og hvor dette sker, høj nes Flodsengen lidt efter lidt.
Endnu længere nede i Flodløbet synker Sandet til Bunds
og bevirker, at Flodsengen stadig hæves. Hvor Hastig-
heden er meget ringe, lægger endelig Leret sig til Ro.
Da ethvert Vandløb har forskellig Hastighed til de
120