Verdens Udviklingen

__________URPADDERNE I STENKULTIDEN__________ En af de ældste Urpadder er Archægosaurus, der ses paa Figur 113. Naturligvis er det ikke muligt at indestaa for, at Dyret har set ud ganske som Billedet viser; ti dette er tegnet efter Forsteninger, der kun giver en fat- tig Forestilling om Virkeligheden, saa at Fantasien maa tages til Hjælp. Men i Hovedtrækkene kan det godt an- tages, at Billederne af Urpadder lige saa vel som al de andre Fortids Dyr, for Eksempel Fiskene, er rigtige. I ethvert Fald viser Forsteningerne af Archægosaurus, at den var et langstrakt Dyr med en kraftig Hale, fire lave Ben og et tilspidset Hoved, saaledes som ogsaa Billedet viser den. Af en anden Urpadde Loxomma, Figur 113, kendes kun Hovedet. Derimod kendes saa godt som fuldstæn- dige Skeletter af den klodsede, bredpandede Actinodon, den lille, slanke Ceraterpeton og den lemmeløse Dolicho- soma. Foruden disse var der dog mange andre; og som man ser, var der den Gang Urpadder, der i Legemsform mindede om Slanger, Krokodiler, Firben eller Salaman- dre, en Rigdom i Formerne, som nu er ukendt. Ligeledes var Størrelsen langt mere vekslende end hos Nutidens Padder; ti den varierer fra Krokodilens til den lille Sala- manders. Som Unger har disse forskelligartede Urpad- der ganske sikkert holdt til i Ferskvand. De voksne Dyr har derimod efter al Sandsynlighed overvejende levet paa Land i Nærheden af Skovsumpene og muligvis en- gang imellem søgt ud i Vandet. PERMTIDEN. Aflejringerne og Forsteningerne fra dette Afsnit i Jordens Historie viser en nøje Tilslutning til den fo rud- gaaende Stenkullid. For Havdyr synes der at have været forholdsvis ugunstige Livsbetingelser; ti Forsteningerne viser kun faa nye Former og nogle al Stenkultidens ud- dør fuldstændig. Brachiopoderne er dog ret talrige; men alligevel kun en ringe Mængde i Sammenligning med Fortidens Overvæld. End mere fattigt bevendt var det 155