Verdens Udviklingen

ØGLEFUGLEN Fig. 135. Øglefuglen. Den afbildede Forstening findes i Berlin, en anden er i London. men smeltede i et Stykke. Endelig er dens Hvirvler hule for og bag, medens Nutidsfuglenes i hver Ende har Form omtrent som en Saddel. Andre Legemsdele som Bag- benene, Hovedskal- len og Skulderbene- ne er derimod om- trentlig byggede som Nutidsfuglenes. Øglef uglen er da, ret forstaaet, enMellem- form mellem Kryb- dyr og Fugl. Lige- som visse Krybdyr og Pattedyr i Trins- lagene bygger Bro imellem disse to Af- delinger i Dyreriget, saaledes formindsk- er altsaa Øglefuglen paa sin Vis Svælget mellem Fugle og Krybdyr. Men selv- følgelig er det ikke dermed sagt, at den staar lige midt imel- lem dem, noget som der slet ikke er Mening i at paastaa. I Størrelse har Øglefugten været omtrentlig som en Due eller en Ravn. Antagelig har den ikke blot brugt sine Vinger til at flyve eller snarere at svæve med, men den har rimeligvis ogsaa anvendt Fingrenes krumme Kløer tillige med Benene til Klatring i Træer. Af Pattedyr fra Juratiden er der funden en Del Tæn- der og Kæber. Af dette sparsomme Materiale er det na- turligvis vanskeligt at afgøre de uddøde Dyrs Slægtskabs- forhold til Nutidens, men at de saa godt som alle nær- mest slutter sig til Næbdyrene og Pungdyrene, er sikkert nok; og det er tvivlsomt, om noget af dem, som man mener, er i Slægt med Insektæderne (Pindsvin o. L). 174