Verdens Udviklingen

TANDFUGLE I KRIDTTIDEN tiden; og man har funden Vingerester, af hvilke Dyrenes hele Vingefang er bleven beregnet til ca. 8 m. eller over det dobbelte af Nutidens aller største flyvende Fugles. Disse flyvende Øgler var for øvrigt ogsaa mærkelige ved deres Hoved, der havde lange tandløse Kæber, som Fug- Fig. 143. Tandfugl fra Kridttiden, der ikke kunde flyve. Restaureret. (Hutchinson). lenes, og for Lige- vægtens Skyld en stor Udvækst bag- til som Fig. 141 il- lustrerer. I Sammenlig- ning med disse ko- lossale Flyvere var de Kridttids-FugZe, der er kendt, gan- ske smaa og ikke nær saa talrige. I ethvert Fald er der kun opbevaret faa Forsteninger. I Sammenligning med Jura tidens Øg- lefugl var Kridt- tidens Fugle meget mere i Overens- stemmelsemedNu- tidens; men de af- veg dog i et meget iøjnefaldende Forhold. De havde kegledannede Tænder i Kæberne, og derfor kaldes de Tandfugle. De fleste af dem havde vel udviklede Vin- ger, byggede som vore Fugles, som Fig. 142; men en af dem havde forkrøblede Vinger og var ude al Stand til at flyve. Derimod havde den kraftige Svømmefødder og en stærk Hale med flade Hvirvler, som den maa have benyttet til Ror, maaske ogsaa som Drivkraft ved Bevægelse op og ned i Vandet. Dens Bytte har især været Fisk; og da den blev ca. 1 m. høj har den kunnet magte selv temme- lig store. 181