Verdens Udviklingen

IHjj PLANTEVÆKSTEN I TERTIÆRTIDEN j||| Lind og Hassel med mange flere, som nu vokser i Egne, hvor den aarlige Middelvarme er omkring 8° C., o: som her i Danmark. Den Gang havde derfor muligvis Grinnell- Land en saadan aarlig Middeltemperatur; nu er dets Gennemsnitsvarme 20° Frost (-4- 20° C.). I Løbet af Tertiærtiden blev de Planter, hvis Varmebe- hov er størst, saasom Brødfrugltræer, Bananer o. 1., efter- haanden trængt nærmere og nærmere til Ækvator. Sko- vene i Europa fik derfor bestandig et mere og mere nor- disk Præg; og henimod Slutningen af Tertiærtiden har de saa nogenlunde svaret til Nutidens; og en stor Del af Datidens Træer er næsten ganske som Træerne den Dag idag, for Eksempel Bøg, Poppel, Elm, Ahorn, Ask, El, Enebær o. fl. En ganske tilsvarende Række Ændringer i Vegetatio- nen som de, der fandt Sted i Europa, er paavist rundt om fra andre Egne, Nordamerika især. Men i Tertiærtiden foregik der ogsaa en Særprægen af de forskellige Egnes Vegetation. Tidligere havde Plante- væksten været omtrentlig ensartet over hele Kloden. Endnu i Juratiden var den meget ensformet. I Kridttiden begynder Forskellighederne at gøre sig gældende; og Amerika var som omtalt Side 166 forud for Europa. I Ter- tiærtiden særpræges mere og mere hvert Fastland sam- tidig med, at de ækvatoreale Egne blev mere og mere for- skellige fra de polare. I Overensstemmelse med at Plantevæksten i Tertiær- tiden overvejende bestod af de samme Plantetyper, som fin- des nu, var ogsaaInsektverdenen meget mere overensstem- mende med vore Dages, end Tilfældet havde været i de tidligere Tidsrum. De ældste kendte Insekter levede alle- rede i Silurtiden; ti man kender fra franske Silurlag en Vinge af et Dyr i Slægt med Jordkrebsen. I Kultiden er flere Insektforsteninger dannede; bl. a. kendes Kakerlaker og andre i Slægt med Græshopperne. Alle disse Insekter har det fælles, at de ikke levede af Honning som for Eks. Bier; der manglede ogsaa den Gang blomsterbærende Planter med Honning. Fra Juratiden kendes en rig Fylde 185