Verdens Udviklingen

ELEFANTER I TERTIÆRTIDEN andre som Næshorn. Et Eksempel er Brontops, der havde et Par store Udvækster paa Næsen, og maaske har set ud som Fig. 158 viser den. Mindre kolossale var de tertiære Næs horn og Tapirer, som ogsaa er i Slægt med de tertiære Heste. Næshornene, som nu kun findes i Indien og Afrika levede den Gang ogsaa i Europa, Nordasien og Amerika; og de aller fleste Former er nu uddøde. Tapi- rerne, der nu kun har to le- vende Arter, en i Bagi ndi en og en i Sydamerika, var ligeledes vidt udbredte i Tertiærtiden og levede i mange Former. Ligesom de hesteagtige Dyr var rigt udviklede i Tertiær- tiden i Sammenligning med Nutiden, saaledest var ogsaa Elefanterne dengang langt tal- rigere end nu og fandtes paa Steder, hvor der nu ingen fin- des. I Hovedtrækkene ligner de nok hverandre men afviger iøjnefaldende ved deres for- skellige Stødtænder og Kind- tænder. Hos Dinotherinm var der to store nedadvendte, buede Stødtænder i Underkæben. Hos Mastodon var der derimod Fig. 162. Overkæber af forskellige Patte- dyr. 1) Ulv; 2) Amphicyon; 3) Hyænarc- tos; 4) Aeluropus; 5) Bjørn. De 3 mellem- ste Tandsæt danner Overgange imellem Ulvens og Bjørnens. (Gaudrtj,) fremadrettede Stødtænder undertiden baade i Overmun- den og i Undermunden; men de nederste var altid min- dre end de øverste. Disse blev til Gengæld meget store hos enkelte Mastodonter. Ægte Elefanter, i nær Slægt med vore Dages, levede ogsaa i flere Arter i Tertiær- 197