Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
AUSTRALIENS FLORA Det meste af det øvrige Australien er dog ogsaa meget afvigende fra de andre Verdensdele; og i Hovedtrækkene er det overalt en beslægtet Plantevækst, skønt en Del af Flademaalet er overordenlig tørt og kun kan bevokses af Planter, der kan taale Tørke, medens andre Omraader er begunstigede af et rundeligt Nedslag. Den Del af Australien, der viser stærkest Tilslutning til andre Egne, er det nordlige Parti. Her, hvor der er rigelig Regn, vokser der, navnlig i Flodernes Nærhed, en yppig Urskov med mange Planter i Slægt med de asiatiske Tropers, for Eksempel Indigoplanten, Skrue- palmer (Pandanus), enkelte Palmer (Caryota, Spanskrørs- palmen o. a.). Men hvorfor skulde dog netop en skabt Plantevækst i Australien være yderst særegen fremfor andre Verdensdeles, alene med Undtagelse af de nord- ligste Egnes. Der er ikke Spor al rimelig Grund dertil. Fra et naturligt Synspunkt er derimod Nordaustraliens Mindelser om Asien ganske forstandige. Dær nærmer Australien sig nemlig til andre Egne, hvorira der kan indvandre Planter, som skaffer sig Borgerret. De andre Dele af Australien er derimod i høj Grad afsides liggende; følgelig har deres Plantevækst ikke i den nyere lid laaet Tilskud fra Omverdenen. Disse Egnes Planter er da ogsaa mest forældede, □: mest i Slægt med dem, der i Følge Forsteningers Vidnesbyrd var almindelige i ældre Perioder. J Sydamerika er der ogsaa en særegen Plantevækst, om end langtfra i saa høj en Grad som i Australien; og en- kelte, hinanden nærliggende Omraader er ret forskellige, medens fjerntliggende ligner hverandre. Til Eksempel kan nævnes Chile og Argentina, hvis Grænseegne dannes af Andesbjergene. I disse to Omraader, der støder lige til hinanden, er der en meget uensartet Plantevækst. Det forholdsvis lille Chile har bl. a. 48 forskellige Violer, det meget større Argentina kun 1; Chile har 7 Arter Bøg men Argentina ikke en eneste. En højst ejendommelig Sær- plante for Chile er ogsaa den storbladede Gunnera, Fig. 179. Yderst mærkeligt er det endelig, at en Del Planter i 217