Verdens Udviklingen

øernes floraer Ting. Skønt høje Bjergtoppe paa samme Fastland ligger afsondrede fra hinanden, er nemlig deres Flora oftest meget overensstemmende. I Afrika er der en paafaldende Overensstemmelse mellem alle Højbjergene. Paa Kame- riinbjergene findes for Eksempel 1 ræbregner lige saa vel som helt imod Øst paa Kilima-Ndjaro; og begge Steder er det en Art Klokkelyng, der danner den træagtige Be- voksning, som naar højest til Vejrs. I Europa, Asien og en stor Del af Amerika er der en lignende Overensstemmelse mellem Bjergegnenes Floraer, og desuden med Polar- egnenes. Paa Pyrenæerne, Alperne, Kaukasus, Himalaya og Nordamerikas Kordillerer og Klippebjerge vokser de samme Arter Smørblomster, Stenbræk, Mos og Laver; og netop saadanne som trives i det lave Land længst nordpaa. Men hvorfor dog »skabe« netop en saadan Høj- bjergsflora? Og hvorfor ikke gøre den helt ensartet over- alt, hvis den virkelig er bleven skabt? Og helt ensai tot er den ikke. I visse Træk er den overensstemmende fra Højbjerg til Højbjerg; men Afvigelser findes overalt Ira Sted til Sted. Fra et naturhistorisk Synspunkt er derimod Bjerg- floraen forstaaelig nok. I Nordamerika, Asien og Europa ni aa nemlig den tiltagende Varme eller den sidste Istid have givet nye Planter Betingelser for at trænge nordpaa. Istidsplantevæksten er da dels bleven trængt længere mod Nord dels opad Bjergene, hvis Naturforhold minder om Polaregnenes. Derfor er Bjergfloraerne i Hovedsagen ens- artede. Paa samme slaaende Maade som Bjergenes Flora viser Øernes, at der ikke kan paavises nogen Plan i Plante- vækstens Fordeling, og at den ikke kan være bleven skabt. Først og fremmest falder det i Øjnene, at Øer langt fra Land er saa fattige paa Plante-Arter i Sammenligning med lige saa store Flademaal af Fastlande med omtrent- lig samme Naturforhold; og hvorfor skulde en Skaber være særlig karrig overfor Øer, som jo dog ogsaa maa anses for hans Værk. Omvendt er der blandt Øernes Plante-Arter forholdsvis særlig mange s te degne, □: saa- 221