Verdens Udviklingen

H|] DE ÆLDSTE ORGANISMER AE niende for, hvor en Organisme forekommer i Nutiden; og foruden det gensidige Forhold mellem de levende spiller, som vi har set, ogsaa Forholdet til de døde en stor Rolle. Nutid og Fortid er paa det nøjeste knyttede til hinanden. At forklare Nutiden med en Henvisning til et Skaberord har vist sig ugørligt; og ligesaa umulig er den Tanke, at Skabelser og Tilintetgørelser har efterfulgt hinanden Gang paa Gang. Følgelig er der ikke andet for end at antage, at Nutidens Organismer afstammer fra den nærmeste Fortids, disse atter fra dens fortidige o. s. v., indtil man ender ved de aller ældste levende Væsener. I en ubrudt Afstamningsfølge har da Planter og Dyr befolket Jorden fra den første Stund, det levende var bleven til. At det nu skulde være Kambertidens levende Væsener, der var de første, er som allerede nævnt Side 136, lidet sandsynligt; ja det er ganske umuligt, hvis Afstamnings- læren er rigtig. Det er usandsynligt bl. a. af den Grund, at det næsten alene er Dyr, hvis Forsteninger er bevarede; ti Dyr kan ikke leve uden Planter. Men naar Planterne var almindelige i Kambertiden, og dog Forsteninger af dem er ukendte, saa kan der jo ogsaa have været mangfol- dige Dyr foruden dem, af hvilke man kender Forsteninger bl. a. alle de helt bløde Dyr som Vandmænd o. I., og saa kan der ogsaa forud for Kambertiden have været et rigt Dyreliv og Planteliv, som er os ganske ubekendt. Og der- som Afstamningslæren iøvrig maa opretholdes, maa der have været endog en stor Rigdom. De Dyr, der er kendt fra Kambertiden, er nemlig dels meget forskelligartede, dels alt for indviklede i Legemsbygningen til, at de kan have været Livets Førstegrøde. De er blot de ældste kendte Dyr. Forud for sig har de en Hærskare af Forfædre. Hvor- dan disse har været, kan man naturligvis ikke sige med nogensomhelst Vished. Et og andet kan dog skønnes. Men herom senere. Først maa vi se, om der er andre Kendsgærninger end de fortidige Organismer og de nu- levendes Udbredelsesforhold, der taler for, at alle Organis- mer stammer fra en fælles Oprindelse, altsaa udgør et »blodbeslægtet« Hele. 247