Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
[^7-------------------------------------------mi _________HVIRVELDYRENES BAGLEMMER__________ Former har dog ikke blot en ensartet Forfod; deres For- fødder er endog meget mere overensstemmende end de beslægtede Nutidsformers. Forfoden hos Dovendyr og Hest er saaledes meget mere uens end hos Kæmpedoven- dyr og Hyracotherium; og kommer man endnu længer tilbage blandt de fortidige Pattedyr, bliver Overensstem- melsen større endnu. Hos Phenacodus, S. 190, var der en Forfod, som ikke blot lignede de lidt yngre Hestes meget men ogsaa andre Pattedyrs for Eksempel Abernes og Menneskets. Saadanne Bygningsoverensstemmelser findes imidler- tid ikke alene i Foden paa Pattedyrenes Forlemmer. Hele det øvrige Skelet i Forlemmerne er i Grundtrækkene overensstemmende og bestaar som hos os af Skulder- blad med Ravnenæbsudvæksten, Nøgleben, Overarms- ben, Albueben og Spoleben foruden Haandens førnævnte Knogler. Ogsaa Baglemmerne er ensartede byggede og paa Fig. 204 ses en Samling Eksempler. Sammenligningen er dog dær udvidet ud over Pattedyrene og omfatter ogsaa Fugle, Skildpadder, Hvaløgler, Svaneøgler, Slangeøgler, Frøer og Salamandre. Naturligvis viser Dyr, der er saa forskel- lige fra hinanden, noget mindre Ensartethed; men Bag- lemmernes Overensstemmelse er dog iøjnefaldende nok endda. Endog hos Fiskene kan Overensstemmelsen med os Mennesker og andre Hvirveldyr paavises. Fiskenes Brystfinner og Bugfinner svarer nemlig til vore Forlem- mer og Baglemmer; og ved grundigt Studium kan maa- ske enkelte Knogler jævnføres. Med de andre Dele af Hvirveldyrs Skelet forholder det sig paa en ganske tilsvarende Maade. Næsten hos dem alle er» Rygraden« dannet af mange smaa Legemer, Hvirvler, og Hovedets Skelet af mange enkelte Ben mere eller min- dre sammenvoksede. Som man ser paa Fig. 205, der viser hele Skelettet hos Aborre, Svaneøgle, Hval og Men- neske, har disse i det Ydre og i Levevis meget forskellige Hvirveldyr i Grundtrækkene en ensartet Benbygning. Gennem Ryggen har alle en lang Hvirvelsøjle, der fort- 252