Verdens Udviklingen

SØANEMONE 7® s Fig. 222. En Søanemones Cellelag, y ydre Cellelag, m mellemste Celle- lag, z indre Cellelag, s Svælgrør, um Mund, ut Mave. (Lecfce). Et Skridt videre i Legemsbygningen er for Eksempel en Søanemone. Det er en Slags Koraldyr, der lever i Havet, ogsaa i vore Farvande. I det Ydre ligner den en høj Hat. Forneden er der en blød Skive, hvormed Sø- anemonen sidder fast paa et eller andet, og som den kan bruge til at krybe med. Foroven er der en Mængde finger- agtige Legemer, der kaldes Arme, og imellem dem en Mundaabning. Naar der er Fred og ingen Fare, angler Armene efter Føde, der bestaar af Dyr, som lammes med en giftig Vædske. Føden puttes ned gen- nem Mundaabningen i en rumme- lig Sæk og derfra ned i »Maven«, hvor det fordøjelige optages; Res- ten bliver siden spyttet ud af Mund- aabningen. Forstyrres Søanemo- nen, trækker den sit Legeme sam- men og bliver næsten ganske flad, og Armene gæmmes fuldstændig, at de ikke skal komme Noget til. Undersøger man nu ved Mikroskopets Hjælp Søane- monens Legemsbygning, ser man, at den er dannet af en Mængde Celler; altsaa er den ogsaa et Celle-Samfund. Som hos Svampene er der tre Lag, af hvilke det midterste er temmelig geléagtigt; men de enkelte Celler er meget mere forskelligartede end Svampe-Cellerne, Arbejdsdelingen er ført videre. I det ydre Lag findes der som Fig. 223 viser, mange Slags, hver med sin Opgave. Nogle tjener til Beskyttelse o: de danner Huden, andre har samtidig en Muslel-Celles Opgave som a, andre er alene Muskel- celler, b, o: at de kan trække sig sammen og derved be- væge Dele af Dyret, andre er Sanse-Celler, c, 3: at de modtager Paavirkninger ude fra f. Eks. Tryk, andre er Nerve-Celler c og d, de er bl. a. istand til at bevirke, at Muskel-Celler trækker sig sammen, atter andre er Gift- Celler, f og g, de udsondrer den Gift, hvormed Søane- monen Jammer eller dræber sit Bytte. I Hovedsagen ligner det indre Celle-Lag i sin Sammensætning det ydre. Det 268