Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PLANTERNES TORNE
og mange Planter er vistnok tornede for ikke at udtørre.
Men selv om Tornene har samme Opgave, er det dog de
forskelligste Grundorganer, de er dannet af; ti de kan
være Blade, Grene, Rødder
eller bestaa af en Del af
Grene og Blade nemlig Hu-
den eller Barken. Hos
Slaaen er Tornene smaa
Grene, hvad man kan se
paa, at de bærer Blade eller
Mærker af Blade. Stikkels-
bærbuskens Torne er der-
imod Ba/Vcdannelser; de
sidder nok nedenfor Knop-
per ligesom Blade, men
over hver Torn er der enten
et Blad eller et Bladar, som
viser, at Tornen ikke er et
Blad. Omtrent samme Ud-
seende som Stikkelsbær-
Torne har Berberis-Torne;
men de er dannet af Blade.
I Tornens Hjørne sidder
Knopperne, og fra neden Fig, 244. Et skud af Ært.
opefter viser een og samme
Stængel jævn Overgang fra Blade med lorne i Randen
til helt tornformede Blade. Hos Kaktus er i Reglen alle
Bladene bleven tornformede; til Gengæld er hos mange
af dem Stænglen bladagtig. Torne, som er en Del af Plan-
ternes Hud eller stammer fra Barken, er yderst alminde-
lige. Rose og Brombær har de vel bekendte kloformede
Barklorne. Hos Tislerne er Bladkanterne forsynede med
lange, lige Torne; og idet Bladkanterne hos mange Tis-
ler tildels vokser fast til Stænglen, bliver ogsaa Stænglen
tornet. Men hvorfor dog »skabe« Tornene af saa forskel-
ligt Materiale, og hvorfor navnlig give meget nærbeslæg-
tede Planter Torne af helt forskellig Oprindelse? Rosens
281