Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
PLANTERNES TORNE og mange Planter er vistnok tornede for ikke at udtørre. Men selv om Tornene har samme Opgave, er det dog de forskelligste Grundorganer, de er dannet af; ti de kan være Blade, Grene, Rødder eller bestaa af en Del af Grene og Blade nemlig Hu- den eller Barken. Hos Slaaen er Tornene smaa Grene, hvad man kan se paa, at de bærer Blade eller Mærker af Blade. Stikkels- bærbuskens Torne er der- imod Ba/Vcdannelser; de sidder nok nedenfor Knop- per ligesom Blade, men over hver Torn er der enten et Blad eller et Bladar, som viser, at Tornen ikke er et Blad. Omtrent samme Ud- seende som Stikkelsbær- Torne har Berberis-Torne; men de er dannet af Blade. I Tornens Hjørne sidder Knopperne, og fra neden Fig, 244. Et skud af Ært. opefter viser een og samme Stængel jævn Overgang fra Blade med lorne i Randen til helt tornformede Blade. Hos Kaktus er i Reglen alle Bladene bleven tornformede; til Gengæld er hos mange af dem Stænglen bladagtig. Torne, som er en Del af Plan- ternes Hud eller stammer fra Barken, er yderst alminde- lige. Rose og Brombær har de vel bekendte kloformede Barklorne. Hos Tislerne er Bladkanterne forsynede med lange, lige Torne; og idet Bladkanterne hos mange Tis- ler tildels vokser fast til Stænglen, bliver ogsaa Stænglen tornet. Men hvorfor dog »skabe« Tornene af saa forskel- ligt Materiale, og hvorfor navnlig give meget nærbeslæg- tede Planter Torne af helt forskellig Oprindelse? Rosens 281