Fig. 283. Et Tværsnit af Bark med Kork, c Hud, der er
død : />■ Kork; r grøn Bark. (PrantlY
|jgjg KORKENS CELLER
mer og Grene. Paa Fig. 288 ses, at denne Kork ligesom
Huden er dannet af Celler. De ligger alle tæt op til hin-
anden og meget re-
gelmæssig i Ræk-
ker udefra indefter
mod Barken. Ind-
holdet er, i ethvert
Fald i de ældre Cel-
ler, blotLuft, ogVæg-
genebestaar oftest af
Korkstof, der næs-
ten ikke genn em-
trænges af Vand,
hvorfor man bl. a.
benytter Kork til
Propper. Desuden
tillader den kun i
ringe Grad Luftskif-
tet og endelig leder
den Varmen daarlig,
saa at Faren for at fryse ihjel om Vinteren og navnlig for
at tø alt for hurtig om Foraaret formindskes.
Planternes Afstivning besørges af Celler, der har en
ganske anden Bygning end Hudens og Korkens, og som
i Regien ligger inde i Plantelege-
met, undertiden dog ogsaa yderligt.
I mange Frø og Frugter maa
Skallen være stærk, saa den kan
laale et kraftigt Tryk udefra. Den
bestaar derfor ogsaa af meget tyk-
væggcde Celler, hvis Væg tilmed er
af Ved. Som Eksempel afbildes i
Fig. 284 nogle Celler af en Blom-
mesten i Tværsnit.
Naar en Plantedel særlig skal
kunne taaleBøjninger, indeholder den mange Bastceller.
Disse er lange, tilspidsede, tykvæggede og ligger tæt op
ad hinanden. At Bast er sejt, kendes bl. a. fra Lindebast,
304