Verdens Udviklingen

ÆGGENE HOS DYR altid rundagtige Celler, der bestaar af Livsslim med en Kærne, og som fra først af mangler en Hinde omkring Livsslimen. Fig. 326. Menneske-Æg. 3 Hinden, 2 Kærnen, 1 Livs- slimen. (Chieivitz). Fig. 327. Skema af Blommen i et Fugleæg, a Hinden; i b ligger Æg- Cellens Kærne. (Kölliker). Den ganske unge Æg-Celle kan udføre Bevægelser ligesom Amøber, særlig hos de lavere Dyr men ogsaa hos højt ud- viklede som det frem- gaar af Fig. 325. Med Alderen bli- ver Æg-Cellerne der- imod ikke saa lidt for- skellige, ikke blot i det mindre væsen- lige, Størrelsen, men ogsaa i Henseende til Indhold og Cellens Hinde eller Væg. Hos Pattedyr, deriblandt Mennesket, faar Ægget et gennemsigtigt, glasklart Hylster, gennem- straalet af yderst fine Kanaler, som Sædlegemerne be- nytter som Vej ind til Ægget, Fig. 326. Dets Størrelse er oftest, bl. a. hos Mennesket ca Vs mm., o: at der kan ligge omtr. 15 Æg paaRad over et t her i Bogen. Anbragt paa en Glasplade, der holdes ud mod Ly- set, kan Ægget lige akkurat skim- tes med blotte Øjne som et lille Punkt. Fuglenes Æg bliver, efter- haanden som det modnes, meget stort og optager meget Næring i sig til Brug ved Ungens Vækst. Derved trænges næsten al Cellens Livsslim i den ene Side, hvor det ses som en lys Plet; og i den ligger Kærnen. Yderst har Æg-Cellen, o: Blommen, en fin Hinde, der holder den skilt fra »Æggets» øvrige Bestanddele, Hviden o. s.v. Hos Sø- 229