Verdens Udviklingen

[Qi [Qj HVIRVELDYRS FOSTERUDVIKLING ©1 Vidt forskellige hvirvelløse Dyr har da altsaa en ens- artet Begyndelse; og i Hovedsagen udvikler de unge Hvir- veldyr, deriblandt Mennesket, sig paa samme Maade. Indtil en vis Grad Fig. 348. Trevlemund, tegnet efter Naturen. Orme, Leddyr og Hvirveldyr ind indenfor hver Afdeling er der paa stor Overensstemmelse. slaar dog Fostrene af Dyr fra de forskellige store Afdelinger, for Eksempel Bløddyr, paa hver sin Vej. Men et langt Løb som Regel Til nærmere Belysning af Hvirveldyrenes Udvikling- egner sig det simplest byggede af alle Hvirveldyr, en lille Fisk, der kaldes Trevlemund, Fig. 348. Den lever bl. a. ved vore Kyster, nedgravet i Sandet." Faar man den frem for Dagens Lys, viser den sig som et blegt, fiskeformet Dyr, hvis Legeme er tilspidset for og bag og desuden sammentrykt. Langs med Ryggen og paa Undersiden af Halen har den en lav Finnebræmme. Lemmer, □: Bryst- finner og Bugfinner, har den ingen af. Nervesystemet løber, som man ser paa Fig. 349 B, som en Stang gennem den øverste Del af Ryggen uden en særlig Hj ærn e. Neden- for denne »Rygmarv« er der en fastere Stang, der paa en Maade svarer til Hvirvelsøjlen hos andre Hvirveldyr. Un- der den igen er der et Rør af forskellig Vidde. Fortil dan- ner dette en Mundaabning; derpaa følger en lang sækfor- met Hulhed med Spalter paa Siderne, g, og efter den kom- mer Maven, mg, og til Slut Tarmen, der udmunder i Gat- tet, a. Uden om den sækformede Hulhed, k, er der endelig et større Hulrum, c, hvis Udførselsaabning er p. Den sæk- formede Hulhed tjener til Aandedrætsapparat; og Aande- drættet gaarsaaledes for sig, at Vandet med den friske Luft, Ilten, gaar ind gennem Munden og ud af Aabningen p; paa Vejen optager da Blodet Ilten og udskiller den daarlige Luft, Kulsyren. Et Hjærte til at drive Blodet om i Lege- met mangler; til Gengæld kan Pulsaarerne »slaa« ligesom vort Hjærte. Trevlemunden er da altsaa meget forskellig fra alle andre Hvirveldyr, selv fra sine nærmeste Slægt- 342