Verdens Udviklingen
Forfatter: Vilhelm Rasmussen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 553
UDK: 5
KØBENHAVN
DET NORDISKE FORLAG
ERNST BOJESEN
1903-4
H. H. THIELES BOGTRYKKERI
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
________________SØPUNGENS UDVIKLING__________ g
knude, o: en Samling Nerveceller, paa Rvgsiden af den
gennemspaltede Sæk. Til Gengæld har den et Hjærte, hz,
der ligger helt nede i Bunden af Legemet.
Med Hensyn til Befrugtningen og Han-Hun-Cellens
Udvikling ligner de hinanden i visse Træk men er for-
skellige i andre. Hos Søpungen er der nemlig det sær-
egne borhold, at hvert Dyr er paa een Gang Han og Hun.
Efter Befrugtningen foregaar der Celledelinger, der, som
Fig.350 \ 2 og 3 viser, fører til Dannelsen af en Cellekugle
og siden en to-laget Krukke ganske som hos Trevlemun-
den. Ved denne krukke!ormede Organismes videre Ud-
vikling dannes der en Unge, som i en Del Træk minder
meget om den voksne Trevlemund, men ikke om en
voksen Søpung. Den er nemlig fritsvømmende, har en
lang Hale; og igennem denne og en Del af Kroppen er
der en Stræng svarende til Trevlemundens Rygstræng
og oven over den en »Rygmarv«. Med Alderen mister
Larven imidlertid helt eller delvis disse Organer og bliver
en fastsiddende Søpung.
Men hvorledes forklare sig disse ejendommelige Over-
ensstemmelser og Forskelligheder, dersom Dyrene er
bleven skabt paa een Gang. Langt naturligere er den
Antagelse, at Trevlemunden og Søpungene er virkelig
»blodbeslægtede«, □: har haft fælles Stanifædre i en fjærn
Fortid.
Medens nu Trevlemunden er beslægtet til den ene Side
med »lavere« Dyr, viser den sig til den anden Side i Slægt
med højere udviklede, nemlig Rundmundene.
Rundmundene er en Slags Smaafisk, som baade fore-
kommer i fersk og salt Vand. Deres Legeme er aaleformet;
men i Bygningen afviger de meget fra Aalen. Som man
ser paa Fig. 352, har de ingen Brystfinner eller Bugfinner,
og bag Øjnene er der et Antal smaa Aabninger. Indenfor
disse sidder Gællerne i Kamre paa hver Side af Dyret.
Munden er næsten kresrund og mangler rigtige Tænder;
derimod har den nogle Hornknuder og en ejendommelig
1 unge, der gør I jeneste som en Slags Pumpestempel. Et
Benskelet som Aalens har de ikke Spor af. Men der er
346