Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
________________SØPUNGENS UDVIKLING__________ g knude, o: en Samling Nerveceller, paa Rvgsiden af den gennemspaltede Sæk. Til Gengæld har den et Hjærte, hz, der ligger helt nede i Bunden af Legemet. Med Hensyn til Befrugtningen og Han-Hun-Cellens Udvikling ligner de hinanden i visse Træk men er for- skellige i andre. Hos Søpungen er der nemlig det sær- egne borhold, at hvert Dyr er paa een Gang Han og Hun. Efter Befrugtningen foregaar der Celledelinger, der, som Fig.350 \ 2 og 3 viser, fører til Dannelsen af en Cellekugle og siden en to-laget Krukke ganske som hos Trevlemun- den. Ved denne krukke!ormede Organismes videre Ud- vikling dannes der en Unge, som i en Del Træk minder meget om den voksne Trevlemund, men ikke om en voksen Søpung. Den er nemlig fritsvømmende, har en lang Hale; og igennem denne og en Del af Kroppen er der en Stræng svarende til Trevlemundens Rygstræng og oven over den en »Rygmarv«. Med Alderen mister Larven imidlertid helt eller delvis disse Organer og bliver en fastsiddende Søpung. Men hvorledes forklare sig disse ejendommelige Over- ensstemmelser og Forskelligheder, dersom Dyrene er bleven skabt paa een Gang. Langt naturligere er den Antagelse, at Trevlemunden og Søpungene er virkelig »blodbeslægtede«, □: har haft fælles Stanifædre i en fjærn Fortid. Medens nu Trevlemunden er beslægtet til den ene Side med »lavere« Dyr, viser den sig til den anden Side i Slægt med højere udviklede, nemlig Rundmundene. Rundmundene er en Slags Smaafisk, som baade fore- kommer i fersk og salt Vand. Deres Legeme er aaleformet; men i Bygningen afviger de meget fra Aalen. Som man ser paa Fig. 352, har de ingen Brystfinner eller Bugfinner, og bag Øjnene er der et Antal smaa Aabninger. Indenfor disse sidder Gællerne i Kamre paa hver Side af Dyret. Munden er næsten kresrund og mangler rigtige Tænder; derimod har den nogle Hornknuder og en ejendommelig 1 unge, der gør I jeneste som en Slags Pumpestempel. Et Benskelet som Aalens har de ikke Spor af. Men der er 346