Verdens Udviklingen

Forfatter: Vilhelm Rasmussen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 553

UDK: 5

KØBENHAVN

DET NORDISKE FORLAG

ERNST BOJESEN

1903-4

H. H. THIELES BOGTRYKKERI

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 574 Forrige Næste
hvirveldyrenes fostre M Fig. 354. Kaninfoster, (v. Beneden). qruppernes Fostre i Hovedsagen ens i deres Legemes ydre Form os tillige i indre Organers Bygning, saaledes som det fremgaar af Fig. 357 og 358 øverste Række. Man ser af disse Billeder, at Fostre af Fisk, Halepadde, Krokodil, Fugl, Kalv og Menneske paa et vist Tidspunkt i deres Liv ligner hinanden overmande meget. De har alle et fiske- formet Legeme. Bagtil er der en lang Hale, hvori man skimter noget al de indre Organer. Forrest buler Ho- vedet ud paa tre Steder. Paa Siderne af Halsen er der en- delig ligesom nogle Lapper med Gælle-Spalter imellem. I den anden Række træder Forskellen mellem F ostrene, som er ældre, tydeligere frem. Fiskefostret har en Finne- bræmme foroven og forneden omtrentlig som hos en Aal. Halepaddefostret ligner temmelig meget Fiskefostret. Det har ogsaa udvendige Gæller og en Finnebræmme om Halen; men dets Lemmer er ikke som Finner. De øvrige Fostre7 er ret forskellige fra de to omtalte men derimod indbyrdes meget overensstemmende. Til Eksempel har Menneskefostret og Krokodilfostret begge en tydelig Hale, fire Lemmer, som ikke viser nogen Sondring i Fingie og Tæer, endvidere Gælle-Spalter paa Siden at Legemet fortil og et udbulet Hovede. Med Fostrets stigende Alder og Udvikling kommer Moderdyrets Egenskaber tydeligere og tydeligere frem, hvad den nederste Række Fostre illustrerer. Fisken er i Hovedsagen som en voksen Pisk. Den har bl. a. en Gællespalte paa Halsen og indenfor den Gæller. Den har Brystfinner og Bugfinner; og Finnebræmmen rundt om Halen er næsten spaltet i særskilte Finner, som for Eksempel hos en Stør. Fuldt ud som en voksen Fisk er dog den afbildede Unge ikke, bl. a. er dens Halefinne 349