Verdens Udviklingen

HJÆRNENS UDVIKLING ikke begrænset til deres ydre Form. Ogsaa i Legemets indre Bygning er der de interessanteste Overensstem- melser. At gennemgaa dette for alle Organers Vedkom- mende vilde imidlertid blive alt for vidtløftigt. Derfor blot nogle faa Eks- • empier. Hjærnen og Rygmarven dannes i Fostrets Midtlinie paa Rygsiden, som man ser paa Fig. 348 og 349, Side 350 og 351. Først er der en lang Fure; siden lukkes denne, og dermed er der dannet et rørformet Organ, som fortil bliver til Hjærne, bagtil derimod udvikler —~ 2- Fig. 361. Hjærne af et 4 Uger gammelt Menneske-Foster. (His). Fig. 360. Skema af Hjærnens Udvikling hos Hvirveldyr. sig til Rygmarv. Under Hjærnens videre Udvikling dan- nes der hos alle Hvirveldyr, der overhovedet har en Hjærne, nogle Udposninger fortil, illustrerede paa Skemaet Fig. 360. Paa et vist Tidspunkt er der 3 Hjærne-Blærer; men senere dannes der 5, som man kan kalde første, anden, tredje,.fjerde og femte Hjærneblære. Af disse bliver den første til det Parti, der kaldes den store Hjærne, den fjerde udvikler sig til den lille Hjærne, og den femte danner Rygmarvens Forlængelse. De to andre Blærer, anden og tredje, bliver til mindre almindelig kendte Dele af Hjærnen. Følger man nu for Eksempel Men- neskets Hjærne i dens Udvikling, vi- ser det sig, at den saa nogenlunde er pa- rallel med andre Hvirveldyrs, særlig Pattedyrs, men til Slut løber langt, langt videre. Hos et Meneske-Foster i en Alder af 4 Uger er den som afbildet paa Fig. 361; og den er ikke meget forskellig fra en Lam- prets simple Hjerne, Nr. 108 i Fig. 362. Men medens nu 23* 355